Journalisten: Nyhedskriterier
Medierne og journalisterne dækker politik ud fra de fem nyhedskriterier:
- Væsentlighed
En begivenhed er væsentlig, hvis den har konsekvenser for samfundet og for den enkelte. Emner som skatter, økonomi og velfærdsstat er væsentlige, fordi de berører mange vælgere.
- Aktualitet
Nyheder skal rumme noget nyt. Derfor efterspørger medierne altid nye meningsmålinger, hvilket ofte fjerner fokus fra selve politikken.
- Identifikation
Journalister lader tit partiledere præsentere partiernes politik. Personificeringen skaber større identifikation med modtagerne.
- Sensation
Usædvanlige eller overraskende begivenheder kan bruges til at skabe opmærksomhed.
- Konflikt
Politiske debatter bliver vinklet som konflikter eller dueller, hvor politiske modstandere kæmper mod hinanden.