(Januar 2007)
Nogle af verdenshistoriens mest onde konflikter har fundet sted mellem folk, der var tæt på hinanden - og ikke mellem folk fra forskellige civilisationer. Selv om der godt kan være tale om religiøse sammenstød, så er de interne konflikter med til at udhule Huntingtons tese om sammenstød mellem civilisationer.
Det mener blandt andre Ole Wæver, der er professor i international politik ved Københavns Universitet. Han nævner flere eksempler på onde konflikter mellem naboerne, blandt dem konflikten i Irak mellem de to trosretninger inden for islam, sunni og shia.
- Der er meget, der tyder på, at konflikter mellem sunnier og shiitter er værre end konflikter mellem Islam og Kristendommen.
Mange konflikter handler om identitet
Ole Wæver peger på, at mange interne konflikter handler om identitet, og konflikter bliver værre, hvis man i virkeligheden bliver i tvivl om sin egen identitet:
- Ens egen identitet er mere truet af nogen, der både ligner en og er forskellige. End man er truet af en, der bare er vanvittig forskellig. Så bliver det bare eksotisk.
Eksempelvis føler ingen dansker sig vel i tvivl om sin egen identitet, når hun møder en kineser. Det er ligesom bare nogle, der er anderledes. Men ting bliver meget farligere, når de bevæger sig på grænsen af ens egen identitet.
- Så der er et problem ved hele identitetsteorien, der er bygget ind i Huntingtons teori. Han kører på vores hurtige billede af, at forskelle er det samme som modsætninger - der er det samme som konflikt.
- Og det er det nok i virkeligheden ikke, for hvis du kigger ud på forskellige konflikter, tyder meget på, at stridigheder inden for familien kan være værre end de der store kulturforskelle. Så der er et problem i den der kulturmotor, som ellers er central i Huntingtons teori, siger Ole Wæver.