Den universelle velfærdsmodel findes i de nordiske lande. Her vægter man en omfattende stat, der omfordeler goder fra rige til fattige gennem høje skatter. Velfærdsydelser som børnepasning og uddannelse er også gratis.
Den universelle velfærdsmodel, som findes i Danmark, er omfattende i kraft af de mange kerneydelser, der er gratis: folkepension, Statens Uddannelsesstøtte (SU), gratis grundskolegang og videre uddannelse, kontanthjælp, børnepenge og gratis behandling på sygehusene og hos lægen.
Denne velfærdsmodel er en af tre forskellige modeller, som man skelner imellem inden for samfundsvidenskaberne. De to andre er den selektive velfærdsmodel, som findes i vesteuropæiske lande som Tyskland og Frankrig, og den residuale velfærdsmodel, som findes i for eksempel England og USA.
Du kan læse om den selektive velfærdsmodel her og den residuale velfærdsmodel her.
DEN UNIVERSELLE MODEL
Det bærende princip i en universel velfærdsmodel er, at borgerne har ret til visse centrale ydelser, netop fordi hun eller han er borger. Ydelser som for eksempel børnepasning og kontanthjælp er store nok til, at borgeren ikke er afhængig af private velfærdsforsikringer eller civilsamfundets hjælpeorganisationer. Staten fordeler ydelser og services og tager ansvaret for velfærden. Dette er dog ikke gratis. Den universelle model finansieres derfor gennem skatter, som er væsentligt højere end i lande med andre velfærdsmodeller.
For at den universelle velfærdsmodel kan fungere, har borgerne pligt til at yde det bedste, de kan for samfundet. Et afgørende aspekt er et progressivt skattesystem, hvor højtlønnede betaler en høj skat, og lavtlønnede betaler en lavere skat. På denne måde udligner velfærdsmodellen økonomiske forskelle mellem borgerne og sikrer, at alle får centrale ydelser gratis. Når ydelserne er gratis for alle, er det ikke stigmatiserende at modtage dem.
Med andre ord: Alle betaler til velfærden, og derfor har alle ret til at modtage ydelserne. Derfor anses den universelle velfærdsmodel ofte som værende socialistisk i sin opbygning.
DIABETES 2
Da borgerne har ret til at blive behandlet på et sygehus og komme gratis til lægen, vil forskellige sygdomme blive meget dyre for samfund, der bygger på den universelle velfærdsmodel. Hvilke konsekvenser har sygdomme som diabetes 2 i den universelle velfærdsmodel?
ARBEJDSOPGAVER
Opgave 1: Kollektivet og individet
Se klippene "Kollektivt og individuelt ansvar" og "Mere velfærd og pengene", og svar på nedenstående spørgsmål.
- •
Hvordan kan det lade sig gøre, at den danske universelle velfærdsstat er både kollektiv og individuel?
- •
Hvilke to ideologiske synspunkter kommer til udtryk i videoklippet "Mere velfærd for pengene"?
- •
Diskutér, om de to politikere er enige om, at man kan effektivisere den danske velfærdsstat?
Opgave 2: Højre- og venstrefløjens synspunkter
Se videoklippet "Skal den universelle velfærdsstat udfordres?", og svar på nedenstående spørgsmål:
- •
Undersøg, hvilke synspunkter Jyllands-Posten, Modkraft og Information traditionelt står for. Kommer disse synspunkter til udtryk gennem debattørerne?
- •
Hvilke ideologiske synspunkter kommer til udtryk i debatten?
- •
Hvordan adskiller de tre velfærdsmodeller sig fra hinanden?
Opgave 3: Befolkningssammensætning, jobsøgende og pension
Se videoklippene "Den universelle velfærdsmodel og befolkningssammensætningen", "Folk uden job presser Danmark" og " Det danske pensionssystem", og svar på nedenstående spørgsmål:
- •
Hvilke udfordringer står den danske velfærdsstat over for?
Opgave 4: Diabetes 2 og velfærdsstaten
Svar på nedenstående spørgsmål ved at inddrage det økonomiske kredsløb, som du kan se her.
- •
Hvilke konsekvenser er der for de offentlige finanser i den universelle velfærdsmodel, hvis antallet af diabetikere stiger?
- •
Hvilke konsekvenser vil det have for de offentlige finanser og erhvervslivet, hvis man ikke gør noget ved problemet?
- •
Diskutér, hvilke muligheder den universelle velfærdsmodel har for at bremse eller stoppe det voksende antal diabetikere.
- •
Diskutér, om vi som borgere tager medansvar og opfylder vores pligter i forhold til ikke at blive en byrde for samfundet.
- •
Bør staten blande sig i folks livsstil i den universelle velfærdsmodel, hvor alle betaler til dens vedligeholdelse?