Bankerne går fra den ene krise til den anden.
Under finanskrisen 2008-2012 er mange banker i økonomisk krise. Flere går konkurs og andre må låne penge af den danske stat for at overleve.
Senere kommer bankerne i en imagemæssig krise. Bankernes opførsel op til og under finanskrisen, har nemlig gjort mange sure. Ikke bare almindelige mennesker, men også virksomheder og regeringer.
Men selv om mange er trætte af bankerne, så vil det være særdeles svært at undvære bankerne. For hvor skulle vi så låne penge til at starte virksomheder for? Og hvor skulle vi låne penge til at købe en ny bil?
Hvis vi ikke havde banker, ville der hurtigt udvikle sig et uigennemskueligt lånemarked, hvor det kun er dem med gode forbindelser, der kan låne penge. Og mange af lånene ville være til ågerrenter.