Huntingtons teori kan ses som en reaktion på to ting:
Dels afslutningen af den kolde krig, dels samfundsforskerens Francis Fukuyamas teori om Vesten som sejrherre. Efter Anden Verdenskrig var der to styrende poler i verden: Vestblokken med USA som bannerfører og Østblokken med det kommunistiske Sovjetunionen i spidsen.
Verdensfreden så at sige afhang af, om USA og Sovjetunionen kunne undlade militært og politisk at betræde hinandens enemærker og territorier. De holdt hinanden i skak, og den såkaldte kolde krig var mærkbar. Trods forhandlinger om militær nedrustning var freden flere gange truet.
Fra glasnost til løsrivelse
Op gennem 1980'erne ændrede forholdene sig imidlertid internt i Sovjetunionen. Præsident Mikhail Gorbatjov ville reformere det kæmpe land, og værktøjet var begreberne "glasnost" (åbenhed - ytringsfrihed inden for kommunist-partiet) og "perestrojka" (ombygning eller omstrukturering), der skulle medvirke til at fjerne noget af partiets centrale styring af Sovjetunionens økonomi og produktion.
Opbrydningen førte til løsrivelsestanker i flere russiskstyrede lande som fx det tidligere Østtyskland - DDR.
Efter Anden Verdenskrig havde de vestlige demokratiske lande og Sovjetunionen opdelt det besejrede nazistiske Tyskland i et Vesttyskland og et Østtyskland, ligesom hovedstaden Berlin fik en vest- og øst-del.
Berlin blev symbolet på den kolde krig, da russerne byggede en mur tværs gennem byen for at stoppe østtyskernes flugt til Vestberlin.
Reformtankerne i Sovjetunionen og en stadig mere presset østtysk regering satte skub i frihedselskende tyskere.
Murens fald
Den 9. november 1989 blev den fysiske blokering - Muren - mellem Øst- og Vestberlin brudt ned af krævende folkemængder. Og i kølvandet på Murens fald gik Østblokken gradvist i stykker.
Tilbage stod det demokratiske Vesten, og eftersom verdensherredømmet nu lå i de vestlige landes hænder, var der intet, der kunne true verdensfreden. Sådan lød det fra teoretikeren, Francis Fukuyama.
I 1992 udgav han bogen "The End of History and the Last Man."
Ifølge Fukuyama så ville fx religiøse diktaturer forsvinde, fordi befolkningerne ikke ville finde sig i lav levestandard og udsigten til at blive deltagere i fx en hellig krig.
Huntingtons teori
Den opfattelse kunne Huntington ikke tilslutte sig.
Så i 1993 kom han med et modsvar i sin teori om Civilisationernes Sammenstød. Artiklen blev offentliggjort i magasinet Foreign Affairs. Teorien blev uddybet tre år senere i bogen "The clash of Civilizations and the Remaking of World Order".
Hvor det tidligere oftest har været økonomi (fattigdom) og ideologi (politik), der førte til krig og sammenstød, så vil religions- og kulturforskelle fremover være anstødsstenene for fundamentale konfrontationer og krige, mener Huntington.