I dokumentarfilmen ’Den kvindelige danske imam’ følger vi Sherin Khankans projekt med at opbygge en moské midt i København sammen med en gruppe ligesindede muslimer.
Debatten om tørklædet fylder meget i medierne, og både muslimer og ikke-muslimer har stærke holdninger til tørklædet.
Er det en pligt eller et personligt valg? Et tegn på kvindeundertrykkelse eller en tilbedelseshandling? Og bruger Sherin Khankan selv tørklæde? Opgave 1
Se disse klip fra filmen og læg mærke til, hvornår Sherin Khankan bærer tørklæde:
Fredagsbøn i Mariam Moskéen En lille forsamling holder fredagsbøn Oplæg på University of California Tale til et bryllup
- •
I hvilke situationer har Sherin Khankan tørklæde på?
- •
Hvorfor har hun ikke tørklæde på i klippet ´Tale til et bryllup´?
- •
Diskuter Sherin Khankans brug af tørklædet ud fra begreberne sharia, ibadat og muamalat. Hvad siger hendes praksis om hendes opfattelse af sharia?
- •
Diskuter Sherin Khankans brug af tørklædet ud fra din viden om begreberne ”hellig” og ”profan”, samt din viden om ritualer. Hvad siger hendes brug af tørklædet om hendes forhold til ”det hellige”?
Opgave 2
Læs Sura 24, 30-31 og Sura 33, 59-60, som er de to steder i koranen, der omhandler tørklædet.
Læs derefter imam Waseem Hussains kommentarer om tørklædet på hjemmesiden islamsvar.dk:
- •
Hvad er hijab ifølge Waseem Hussain?
- •
Hvilke krav stilles til hijab?
- •
Hvilke kilder til sharia benytter Waseem Hussain?
- •
Placer Waseem Hussains tolkning af sharia ud fra Jan Hjärpe eller Jens Formans model for forskellige moderne islamformer.
Læs nu om Sherin Khankans holdning til tørklædet på hjemmesiden religion.dk:
- •
Hvordan tolker Sherin Khankan Sura 24,30-31 og Sura 33,59-60?
- •
Hvilke religiøse og ikke-religiøse argumenter bruger Sherin Khankan?
- •
Hvordan bruger Sherin Khankan koranen og sunna i sin argumentation?
- •
Hvordan opfatter mange ikke-muslimer tørklædet ifølge Sherin Khankan?
- •
Hvorfor er det ifølge Sherin Khankan et problem, når muslimer hævder, at tørklædet er en nødvendig del af muslimsk identitet?