I dokumentarfilmen ’Den kvindelige danske imam’ følger vi Sherin Khankans projekt med at opbygge en moské midt i København sammen med en gruppe ligesindede muslimer.
En af Sherin Khankans mærkesager er, at der skal være plads til kvindelige imamer.
Begynd forløbet med at se dokumentarfilmen Den kvindelige danske imam.
Opgave 1
Se disse to klip:
Den første fredagsbøn Deadline: Kvindelige imamer i Danmark
I klippet fra Deadline opstiller Sherin Khankan tre positioner inden for islam: Den modernistiske position, den traditionelle position og den islamistiske position.
- •
Giv en kort karakteristik af de tre positioner. Inddrag gerne Jan Hjärpe eller Jens Formans model for forskellige moderne islamformer
- •
Hvordan forholder de tre positioner sig til taqlid og ijtihad?
- •
Hvordan forholder de tre positioner sig til kvindelige imamer?
Opgave 2
Se disse to klip:
Debat på Syddansk Universitet Sherin taler om islam og ligestilling
- •
Redegør for Sherin Khankans argumenter for, hvorfor der skal være kvindelige imamer
- •
Hvordan tror I, Sherin Khankan oplever islamdebatten på Syddansk Universitet?
Opgave 3
Læs dette spørgsmål og de to svar fra henholdsvis imam Kassem Rachid og forfatter Aminah Tønnesen:
- •
Både Kassem Rachid og Aminah Tønnesen finder belæg for deres synspunkter i hadithsamlinger og koranen. Lav en liste over deres argumenter for og imod kvindelige imamer.
- •
Hvilke positioner inden for islam repræsenterer Kassem Rachid og Aminah Tønnesen? Begrund jeres svar.