I 2. sats optræder satsens hovedtema mange gange. Det er bygget op af en “forsætning”, som ses på nodeeksemplet herunder. Den kalder vi for a1 første gang den optræder, a2 næste gang, osv.
Den efterfølges af tre forskellige “eftersætninger”, som optræder i forskellige varianter. For at holde styr på dem, kalder vi dem for b1, c1, d1, osv. De kan ses på nodeeksemplet herunder.
Alle varianterne af hovedtemaet kan findes på dette sangark.
Sangøvelse:
- •
Syng de forskellige forsætning-eftersætning-par igennem med klaverakkompagnement.
- •
Find selv på tekst: f.eks. la-la-la, da-di-da-di, vrøvletekst, eller en tekst, der passer til melodiens stemning?
Oversigt
Herunder ses en oversigt over hovedtemaets forsætninger og eftersætninger, i den rækkefølge de optræder i satsen. Forsætningens toneart er angivet og der står desuden, hvilke(t) instrument(er), der spiller temaet.
Herunder kan alle hovedsætning-eftersætning-parrene høres.
LYT – 2. sats, hovedtema a1+b1
LYT – 2. sats, hovedtema a2+c1
LYT – Eksempel 2. sats, hovedtema a3+d1
LYT – 2. sats, hovedtema a4+b2
LYT – 2. sats, hovedtema a5+c2
LYT – 2. sats, hovedtema a6+d2
Lytteøvelse:
- •
Læreren afspiller lydeksemplerne i tilfældig rækkefølge, mens oversigten er synlig for eleverne.
- •
“Gæt” ud fra instrumenterne (og måske endda tonearten?), hvilket af hovedsætning-eftersætning-parrene, der afspilles.
Til denne øvelse skal du bruge partituret til 2. sats. Det kan din lærer hjælpe dig med at finde.
Foretag en overordnet formanalyse af 2. sats.
Beskriv, hvad der sker i de forskellige afsnit. Hvor indtræder der nyt musikalsk materiale? Prøv at beskrive det med så mange musikfaglige udtryk som muligt.
Hvor optræder hovedtemaets forsætning a og sammen med hvilke eftersætninger b, c, d?
Lad dig inspirere af denne skabelon.
De store bogstaver A, B, C, osv. henviser til forskellige afsnit af partituret.
Programmusik bruges som begreb om instrumentalmusik, der skildrer en handling, et billede, et naturfænomen, en stemning eller noget andet uden for musikken selv.
Carl Nielsen var en sammensat person, det ved vi blandt andet fra de mange skriftlige kilder, der findes om og fra ham. Han skrev mange breve og en erindringsbog om sin barndom (”Min fynske barndom”, 1927) og ved forskellige lejligheder, har han skrevet sine tanker og meninger ned om kunsten og særligt musikken.
Programmusik som begreb havde Carl Nielsen forbehold overfor, men alligevel gav han ofte sin musik meget beskrivende titler, f.eks. “Tågen letter”, “Fynsk forår”, “En fantasirejse til Færøerne”, “Ved en ung kunstners båre”, eller udtalte sig meget præcist om det, der havde inspireret musikken.
Det er den 2. symfoni et godt eksempel på.
Læs bare her, hvordan han går helt i detaljer og beskriver 2. sats:
Spørgsmål :
- •
Kan du se denne person for dig eller måske tegne ham?
- •
Genkender du temperamentet som en persontype ud fra beskrivelsen?
- •
Hvad er fordelene og ulemperne ved, at komponisten går så langt ned i detaljeringsgrad?
- •
Kan du finde det sted i musikken, hvor Carl Nielsen forestiller sig at en tønde falder i vandet?
- •
Ekstra: Læs hele Carl Nielsens programnote om alle fire satser (den kan din lærer hjælpe dig med at finde).
Her kan du lytte til tønden, der falder i vandet:
Skriftlig opgave:
Foretag en skriftlig analyse af denne melodi. Analysen skal indeholde en angivelse af melodiens struktur, herunder en inddeling i perioder/fraser, og en beskrivelse af opgavemelodiens melodiske og rytmiske opbygning. Melodiens taktart og ambitus skal angives. Tonearten er G-dur.
LYT – 2. sats, hovedtemaet takt 3-14
Opgaven kan HER findes i en udgave, der ligner en skriftlig eksamensopgave.
Partiturlæsning: afslutningen af 2. sats
Her nærstuderes partituret i en lille del af 2. sats, nemlig afslutningen. Klik her for at finde afslutningen af 2. sats.
LYT – 2. sats, takt 125-139
Sammenfatning
- •
Lav en overordnet beskrivelse på maks. 10 linjer af afslutningen af 2. sats, der beskriver både melodik, harmonik, dynamik og instrumentation.
- •
Lav en fortolkning: Hvilken stemning er der i musikken?