Poetiske dokumentarfilm benytter ofte et observerende kamera. Men det overordnede mål er ikke at være "fluen på væggen", men at videregive et poetisk blik på verden.
Det er den sanselige og poetiske måde, som filmen fortælles på som driver historien, frem for konkrete historier eller informationer om et emne eller et problem.
Formen bruges ofte til at fortælle om tanker eller overvejelser omkring livet eller en overset del af virkeligheden.
I den poetiske dokumentar dyrkes de muligheder, der ligger i at fortælle historier i billeder og udfordre modtageren ved at benytte musik, lyd, billedsymmetri, rytme, lys og skygge og et utal af andre særligt visuelle effekter.