Denne type dokumentar kaldes også ofte for " fluen på væggen-dokumentaren".
Kameraet og dokumentaristen følger nogle personer eller begivenheder og forsøger at være så usynlige som muligt for på den måde at fange den rå virkelighed.
Det er derfor ofte meget mere uklart og åbent, hvad filmen vil fortælle - og hvad dem, der kigger på, skal mene om det se ser.
Den observerende dokumentar giver ofte tilskueren et kig ind i et anderledes miljø eller lader os komme tæt på mennesker, som lever et liv på kanten.
Men den observerende dokumentarfilm er ikke en gengivelse af en ren og uspoleret virkelighed. Instruktøren skaber sammenhænge og små historieforløb på klippebordet og bearbejder på den måde virkeligheden.