Dokumentarfilmen er en af de vigtigste former under storgenren fakta. Fakta i medieteorien er alt det, der ikke er opdigtet, som f.eks. nyheds-tv, dokumentarfilm, tv-shows og direkte tv fra store begivenheder. Fakta er altså defineret som alt det, der ikke er fiktion. Derfor går fakta også ofte under navnet non-fiktion, altså det ikke-opdigtede.
Når vi ser på fakta og fiktion kan det i visse tilfælde være svært at se forskellen. Her er det en god idé at spørge: Er det opdigtet? Her er principielt tre mulige svar: ja, nej og delvis.
Se klippet fra 'TV!TV!TV!' hvor dokumentarfilminstruktør Anders Agger giver sit bud på, hvor grænserne for fakta og fiktion går.
Fakta overfor fiktion
Fiktionen er udelukkende opdigtet, mens dokumentarfilmen principielt ikke er det. I dokumentarfilmen er der spillerum for redigering og en vis iscenesættelse, der dog skal være tro mod den virkelighed, der skildres.
Eksempelvis er det ikke fiktion, hvis en instruktør beder en medvirkende om at gentage handlinger for kameraet. Hvis en instruktør beder en medvirkende om at spille en bestemt rolle kan det være problematisk. Her bevæger vi os ud i blandingen af fakta og fiktion, altså delvis opdigtet. Netop det delvis opdigtede kan være besværligt, men også spændende at have med at gøre som medieanalytiker.
Som et eksempel kan nævnes Mads Brüggers ’Ambassadøren’, hvor instruktøren selv udvikler og spiller en opdigtet hovedrolle, der møder virkelige personer i Den Centralafrikanske Republik. Her bruger Brügger en opdigtet diplomat, der vil åbne en tændstikfabrik, til at afdække og kommentere en faktisk og korruptionsplaget virkelighed. Samtidig opstår der noget nyt i mødet mellem fiktion og fakta.
Dokumentariske typer
Hvordan virker dokumentartyper på publikum?
Det er et grundlæggende spørgsmål, når vi analyserer dokumentarfilm. Der findes flere inddelinger af dokumentariske typer i film- og medieteorien, og her skal vi se kort på én af dem. Vi inddeler i fire grundtyper:
Typerne findes i vid udstrækning i sine rene former, men det er vigtigt at bemærke, at de meget ofte blandes. Derfor er det som analytiker vigtigt at kende grundtyperne og deres funktioner for bedre at kunne se, hvordan instruktørerne bruger dem og dele af dem.
Læs nærmere om typerne ved klikke på links ovenfor.