De mest indflydelsesrige dokumentarfilm er ikke nødvendigvis dem, der er tættest pakket med information eller giver den mest akkurate version af den historiske virkelighed. Måske er de bedste dokumentarfilm dem, der giver den mest livagtige fornemmelse af, hvordan det er at opleve bestemte begivenheder, tilstande eller udfordringer i livet? De overvejelser kommer fra en af de mest brugte og respekterede dokumentarfilmforskere, Bill Nichols (se forordet hos Rogers 2015).
Nichols er også inde på, at underlægningsmusikken måske spiller den vigtigste rolle for netop at opnå oplevelsen af at spejle andre menneskers følelser. Med musik kan vi gennemleve andre menneskers følelser og på den måde ikke bare registrere, men opleve. Dokumentarfilm uden underlægningsmusik er efterhånden mere og mere sjældne, selvom der selvfølgelig er vigtige undtagelser som f.eks. ’Restrepo’ fra 2010 om amerikanske soldater i krig i Afghanistan.
Film får i mange tilfælde deres tone fra lydsiden, og her er underlægningsmusik og voice over centrale. Filmisk tone handler om, hvilken stemning publikum skal træde ind i, og den kan f.eks. være præget af mystik, jovialitet eller spænding. Ofte er vi ikke i tvivl om, at vi skal se en film om noget fordækt, sjovt eller spændende, når vi har hørt den introducerende underlægningsmusik i begyndelsen.
Musikken giver ikke bare en overordnet stemning og tone til filmen, men tilføjer også konkret betydning i den enkelte scene. Underlægningsmusik i dokumentarfilm, og for den sags skyld også i fiktion, kan lægge op til, at vi som publikum vælger bestemte sympatier eller fokuserer mere på visse karakterer end andre. Tænk for eksempel på gyseren, hvor vi får et klart signal fra underlægningsmusikken om, at der venter noget farligt bag det næste hjørne. Tænk også på dokumentarfilmen, der med underlægningsmusikken markerer for os, at den interviewede ikke har rent mel i posen.
Dokumentarfilm er ofte sat sammen af mange og mere forskelligartede elementer end fiktionsfilm er det. Dokumentarfilmen har ofte et meget større persongalleri end fiktionsfilmen, og samtidig er den tekniske kvalitet af fotografering og lydoptagelser ofte af varierende kvalitet. Det skyldes, at det er svært at styre sit materiale, og i dokumentarfilmen optager man ofte i mindre ideelle omgivelser end i fiktionsfilmen. Samtidig bliver optagelserne ofte til, mens begivenheder foregår. I mange dokumentarproduktioner kan det være svært at tage scenerne om, som det næsten altid er muligt i fiktion. Derfor er underlægningsmusik og voice over i dokumentaren ofte de vigtigste virkemidler i forhold til at skabe sammenhæng for publikum.
Underlægningsmusikken og voice overen har ofte en bedre og mere ensartet kvalitet end resten af materialet i dokumentarfilmen, og derfor lader netop de virkemidler dokumentarfilminstruktøren sammenstille forskelligartet materiale, uden at det opleves forvirrende. Voice over og underlægningsmusik giver materialet en oplevet sammenhæng for publikum.