I dokudramaserien ’Grænseland’ følger man blandt andre bonden Laurids Skau, som kæmper for det danske sprog, og Ernst von Köller, som ønsker at alle skal tale tysk. I skal nu arbejde med sprogenes betydning i grænselandet.
I grænselandet benyttes ofte ét af følgende fem sprog eller dialekter: frisisk, plattysk, tysk, sønderjysk eller dansk. Dansk og tysk er dog hovedsprogene. Konflikten i grænselandet kommer således også til udtryk gennem de anvendte sprog.
Opgave 1: Laurids Skaus kamp for det danske sprog
Se dette klip om sprogproblematikken: 'Sprog i den danske helstat'. Læs derefter: Sprogreskriptet af 14. maj 1840.
- •
Hvorfor er et stigende antal dansktalende bønder utilfredse med det tyske sprogs dominans?
- •
Hvad ønsker Laurids Skau at opnå?
- •
Hvad betyder sprogreskriptet af 14. maj 1840 for de dansktalende i grænselandet?
Opgave 2: Den første højskole i Rødding
Se først disse to klip: 'Danmarks første højskole' og 'Skamlingsbanken'. Læs dernæst nedenstående uddrag fra Grundtvigs tale på Skamlingsbanken den 4. juli 1844 (Jakob Petersen: 'Skamlingsbanken 1843-1943', s. 87. Hagerup, 1943.):
- •
”Men skal denne »Tungernes Trætte« avle saadan en glimrende Seier for den Danske Tunge, med Nordens Kæmpe-Aand, da er aabenbar en »Høi- skole« nødvendig, men ingen Latinsk Høiskole, hvor man kun lærer at for drive Fæderne-Aanden og at radbrække Moders-Maalet, nei en »Dansk Høi skole«, hvor Nordens Aand, paa Moders-Maalet, og med det, hersker uindskrænket, og vænner sig til at behandle »Tydsken«, herinde, som en haardfør, bredskuldret og kløgtig Træl, af hvem man til Hverdags-Brug, baade i Gaar den og i Marken, baade i Smedien og i Hugge-Huset, baade i Stald og Lade, baade hjemme og ude, kan have usigelig megen Nytte, men hvem man, for ei at have Skade men Gavn af ham, fremfor Alt maa lære at lystre, maa holde vaagent Øie med og see paa Fingrene!”
- •
Redegør kort for indholdet i Grundtvigs tale.
- •
Hvad var formålet med at oprette en dansksproget skole?
Opgave 3: Højskolernes rolle i dag
Læs kronikken: 'Højskolerne spiller nøglerolle i kamp for demokratiet' af Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 12. maj 2017.
- •
Hvad er hovedpointerne i kronikken? Er du enig/uenig i skribentens betragtninger?
- •
Diskutér, hvilken betydning højskolebevægelsen har eller har haft for den demokratiske udvikling i Danmark.
Opgave 4: Efter 1864 - en ny kamp i grænselandet
Se dette klip om sprogkonflikten i tiden efter 1864: 'Sprogkamp i Grænselandet'.
- •
Hvordan forholder de preussiske myndigheder sig i første omgang til det danske sprog? Hvorfor?
- •
Hvorfor skal Andreas som ikke-preussisk statsborger passe ekstra meget på?
- •
Undersøg hvad paragraf 5 i Pragfreden af 1866 betyder for Slesvig/Sønderjylland.
Opgave 5: Köller-perioden
Se disse klip: 'Dansk forbydes i skolerne i Slesvig' og 'Ernst von Köller'. Svar individuelt på spørgsmålene. Svarene diskuteres derefter på klassen.
- •
Hvilke konsekvenser får Ernst von Köllers politik?
- •
Hvordan reagerer den dansksindede befolkning?
- •
Hvilken strategi benytter H.P. Hanssen til at modarbejde Köllers politik? Vurdér om den strategi er virkningsfuld.
- •
Kender du til andre områder, hvor en særlig sprogpolitik har bidraget til at øge konflikter mellem forskellige sproglige grupper?
Opgave 6: Tosprogede byskilte – ja eller nej?
I 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man kører ind i Flensborg, kan man både læse byens danske og tyske navn. På den danske side af grænsen har det tyske mindretal foreslået en lignende ordning i de store sønderjyske byer. Det har givet en del debat, men indtil videre ingen tosprogede byskilte.
- •
Undersøg, hvad holdningerne i grænselandet i dag er til tosprogede byskilte og hvorfor.
- •
Rollespil: Gennemfør et borgermøde. Benyt følgende link på Grænseforeningens hjemmeside til en grundig indføring i opgaven.