Episode 1 af ’Grænseland’ begynder i en tid, hvor nationalismen spirer i Danmark og i resten af Europa. I skal nu arbejde med begrebet nationalisme og undersøge, hvordan de to slesvigske krige indvirkede på nationalismen i Danmark.
Opgave 1: Definition på ’nationalisme’
- •
Forbliv offline og skriv en definition på ’nationalisme’ til et dansk leksikon. Husk, at definitionen skal være kort og præcis. Vis din definition til din sidemand og forklar, hvilke overvejelser du har haft.
- •
Sammenlign herefter jeres definitioner på ’nationalisme’ med den, som findes på denstoredanske.dk. Hvilke ligheder og forskelle er der?
- •
Diskutér på klassen, hvorfor det er vigtigt med en klar definition på centrale begreber.
Opgave 2: De to krige i hhv. 1848-50 og 1864
- •
Brug din baggrundsviden om denne periode i dansk historie til at nedfælde tre til fem hovedpointer i punktform på et stykke papir. Derefter mødes du med dine klassekammerater på gulvet. Du finder en partner og udveksler hovedpointer, som noteres på dit papir. Når de er noteret, finder du en ny partner.
- •
Når denne øvelse er gentaget tre gange, sætter I jer ned igen, og hovedpointerne noteres på tavlen.
- •
Se nu klippet: 'Tabet af Sønderjylland' fra ’Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten’ og diskutér, hvad der er årsagerne til de to krige.
Opgave 3: Guldalderen – fordanskning af kulturen
Se klippet: 'Grundtvig og det særligt danske' fra ’Historien om Danmark: Grundloven, folket og magten’. Læs derefter N. F. S. Grundtvigs digt: ’Langt høiere Bjerge’ fra 1820.
- •
Hvad kendetegner perioden fra ca. 1800-1850, som i dansk sammenhæng kaldes for guldalderen?
- •
Placér Grundtvigs digt i den historiske kontekst og vurdér, om digtet er tidstypisk.
Opgave 4: Slesvig-Holsten – fra helstat til løsrivelsestanker
Se klippet: 'Helstaten Danmark'. Læs derefter kilde 1, og besvar nedenstående spørgsmål.
- •
Kilde 1: Forordning om indfødsret for embedsmænd, 15. januar 1776. I finder den HER.
- •
Redegør for hovedpointerne i kilden.
- •
Hvorfor er kongens person vigtig?
- •
Hvilken betydning spiller sproget på daværende tidspunkt i nationsopfattelsen? Inddrag for eksempel nogle af de norske nationalister for at se på eventuelle paralleller mellem forskellige nationale bevægelser indenfor helstaten.
I 1844 har situationen dog forandret sig i Slesvig-Holsten. Dette kommer blandt andet til udtryk den 24. juli 1844 i forbindelse med ’Schleswiger Sängerfest’.
Gå på YouTube og lyt til ’Slesvig-Holsten-sangen’. Læs om sangen på Grænseforeningens hjemmeside og, hvis det er nødvendigt, find en klassekammerat, som kan hjælpe med at oversætte den.
- •
Hvad handler sangen om?
- •
Overvej, hvorfor der er sket et skred væk fra en stat med kongen som den centrale figur.
- •
Undersøg på nettet, om sangen stadig betyder noget i Slesvig-Holsten i dag.
- •
Diskutér i mindre grupper, hvorledes denne sang passer ind i nationalismetankegangen, og klassificér, hvilken type argument sangen anvender.
Opgave 5: Fremstillingen af krigene i samtidens malerkunst
Gå sammen i mindre grupper og find følgende to malerier på internettet:
- •
Kilde 2: Otto Bache: 'Soldaternes hjemkomst til København', 1849.
- •
Kilde 3: N. Simonsen: 'Episode træfningen ved Sankelmark 6. februar 1864 - Slaget ved Sankelmark og Oversø', 1864.
- •
Hvad er jeres umiddelbare indtryk af malerierne?
- •
Hvordan portrætteres hhv. 1848 og 1864?
- •
Vurdér, i hvilken grad kunstnerne bag malerierne benytter historiske begivenheder til at fremme en bestemt dagsorden.
- •
Find selv andre eksempler på danske malerier, som afbilleder historiske begivenheder til at sende et bestemt budskab. Hvad er ofte formålet med denne type gengivelser af historiske begivenheder?