Monte Carlo elsker jøderne

I 2013 tog radioprogrammet Monte Carlo til Israel og Palæstina for at prøve at forstå den årtier lange konflikt og sprede "det gode humør". På denne side kan I se to klip fra programmets afsnit 1, hvor de undersøger muren mellem Israel og Palæstina.

(Foto: © Kasper Ledet)

Siden 1948 har der været en åben konflikt mellem jøder og muslimer i området omkring Israel og Palæstina i Mellemøsten.

I medierne hører vi ofte om nye bosættelser, raketangreb eller kommende fredsforhandlinger. Men hvordan opleves konflikten af henholdsvis jøder og palæstinensere?

I "Monte Carlo elsker jøderne" besøger de tidligere P3-værter Esben Bjerre Hansen og Peter Falktoft både jøder og palæstinensere for at prøve at forstå, hvordan det hele kunne gå så galt.

I afsnit 1 af programmet kan I se to klip, hvor P3-værterne deltager i demonstrationer på begge sider af sikkerhedsmuren.