Afslutningen på anden verdenskrig gled over i en 'kold krig' mellem USA og Sovjetunionen. Danmark blev medlem af NATO i 1949, og vi var dermed på amerikanernes side.
I 1950-53 var der krig i Korea, og selvom Danmark holdt sig ude af selve krigen, så blev det danske hospitalsskib Jutlandia sendt til Korea i 1951. Både amerikanske soldater og civile koreanere fik behandling på skibet.
I 1956 invaderede Sovjetunionen Ungarn for at slå en opstand ned. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) støttede Sovjetunionen.
Det fik mange danskere til at tage afstand fra kommunisterne. En af partiets frontpersoner, Aksel Larsen, brød med DKP, og dannede i 1958 Socialistisk Folkeparti (SF), som et sovjet-kritisk socialistisk parti.