Grønland og Danmark

Få det historiske overblik over forholdet mellem Grønland og Danmark fra koloni til selvstyre gennem videoklip og arbejdsopgaver.

OPGAVE 1: KOLONISERINGEN

  • Undersøg og redegør for koloniseringsbegrebet og om kristning af hedninge var en del af dette.

  • Undersøg og redegør for, hvad grønlændernes oprindelige tro var inden kristningen.

  • Redegør for, hvad formålet med Hans Egedes mission i Grønland var, og hvad den danske konge havde af interesser deri.

  • Undersøg, hvad Napoleonskrigene var, og hvordan Danmark placerede sig mellem de stridende parter.

  • Diskutér, hvorfor det var ekstra vigtigt, at handlen i Grønland gav overskud efter Napoleonskrigene, som vi ser, at det var tifældet i klippet 'Om bedre økonomiske tider'.

Se i øvrigt dette kort over alle Danmarks kolonier og deres status over tid fra www.danmarkshistorien.dk

OPGAVE 2: INTERNATIONAL INDBLANDING

  • Redegør for Grønlands strategiske placering i forhold til de allieredes kamp mod Nazistyskland.

  • Diskutér grønlændernes indflydelse på den amerikanske tilstedeværelse i Grønland.

  • Læs kilden 'Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952'. Undersøg, hvem han var, og diskutér, om hans holdninger repræsenterede den brede grønlandske befolkning.

OPGAVE 3: MODERNISERING OG SELVSTYRE

  • Undersøg, hvad begreberne modernisering og danisering betyder.

  • Redegør for fordele og ulemper ved udviklingen af det grønlandske samfund i 1960'erne.

  • Diskutér, om udviklingen i 1960'erne var udtryk for modernisering eller danisering af det grønlandske samfund.

  • Diskutér, hvordan udviklingen og indlemmelsen i EF var medvirkende til ønsket om selvstændighed.

  • Diskutér, hvorfor det er så svært at blive enige om en aftale om selvstyre, og hvorfor Danmark stadig har ret til at bestemme sikkerheds- og udenrigspolitik i Grønland.