I marts 1863 meldte den danske regering ud, at den agtede at knytte Slesvig til Danmark og udskille Holsten fra rigsfællesskabet.
På det tidspunkt bestod Danmark af kongeriget Danmark, de tre tyske fyrstendømmer Slesvig, Holsten og det lille Lauenborg, Island og Færøerne og endelig kolonierne Grønland og De Vestindiske øer. Den multinationale stat blev kaldt Helstaten Danmark.
Slesvig har tidligere været dansk
Regeringen med C.C. Hall i spidsen ville have Slesvig lagt ind under Danmark, fordi landområdet tidligere havde været dansk. De danske politikere ville også gerne have, at Slesvig kom ind under den nye danske, moderne grundlov fra 5. juni 1849.
Grundloven begrænsede kongens magt, som på det tidspunkt stadig var enevældig hersker over fyrstendømmerne.
Bismarck drømmer også om Slesvig-Holsten
Det danske ønske om at lade Slesvig blive en rigtig del af Danmark stred imod de internationale aftaler, der blev lavet i London efter den første slesvigske krig, Treårskrigen fra 1848-1850.
På den anden side af grænsen sad Bismarck og drømte om at kunne råde over området og dermed kanalen gennem Slesvig-Holsten, der kunne give ham lettere adgang til England.