Rockefeller Komplekset i København rummer en af verdens største samlinger af iskerneboringer fra Grønlands indlandsis.
Kernerne kan bruges til at se, hvordan Jordens temperatur har ændret sig gennem mere end 100.000 år. For nedbør gemmer et lille termometer inden i sig, der fortæller, hvordan temperaturen har været oppe i skyen.
Det var den danske geofysiker Willi Dansgaard, der opdagede sammenhængen, og han fik etableret iskerneboringer som forskningsfelt i Danmark, fordi han indså, at Grønlands indlandsis indeholder et gigantisk arkiv over fortidens klima.
- Inden for dét felt var Willi Dansgaard pioneren. Han opfandt det, og han udviklede det til et stort og vigtigt forskningsområde, siger professor emeritus i videnskabshistorie Helge Kragh.
Han fandt ud af, at nedbøren har et lille bitte aftryk af sin temperatur indeni sig.
5 ting om Willi Dansgaard du bør vide
DR Viden har bedt tilrettelægger og redaktør på DR K’s serie ’Store Danske Videnskabsfolk’ Martin Sundstrøm pege på fem ting, vi bør vide om Willi Dansgaard, der blev født i 1922 og døde i 2011.
- 1
Willi Dansgaard opfandt en måde hvorpå man ved hjælp af ilt-isotoper kan aflæse i isprøver, hvad temperaturen var i den sky, regnen og sneen oprindeligt kom fra. Han opdagede, at skyer sorterer i let og tung ilt; oxygen-16 og oxygen-18. Ved hjælp fra FN’s atomenergikommission fik han indsamlet vandprøver fra mange hundrede steder i verden. Når han sammenlignede indholdet af tung ilt i vandprøver med det lokale klima på stedet, kunne han se en klar sammenhæng; isotopforholdet var en klar funktion af gennemsnitstemperaturen på stedet. Dermed viste han, at nedbøren har et lille bitte aftryk af dets temperatur indeni sig.
- 2
Dansgaard indså som den første, at Grønlands indlandsis indeholder information om fortidens klima, fordi indlandsisen består af sammenpresset sne, der faldt for årtusinder siden. Fortidens nedbør er dermed blevet arkiveret år for år i adskilte lag. Og hvert års temperatur vil kunne aflæses hele vejen ned gennem iskernen.
- 3
Dansgaard var dygtig til at skabe kontakter og organisere, og han fik derigennem kickstartet iskerneforskningen i Danmark. Først samarbejdede danskerne med amerikanerne gennem blandt andet isprøver fra USA’s militære forskningsstation Camp Century. Siden foregik forskningen i europæisk regi med støtte fra EU. Forskningsområdet er siden blevet et af Danmarks vigtigste. I dag kører Willi Dansgaards forskning videre under Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.
- 4
Dansgaard fik Crafoord-prisen, som kaldes geofysikkens nobelpris, i 1995. Det var tre år efter, at han var gået på pension – samme år som det verdensberømte danske isbor som det første isbor i øvrigt nåede bunden af indlandsisen med dets grus og sten 3029 meter nede. Analyserne fra isen på det højeste sted af indlandsisen (Summit) viser temperaturer tilbage til sidste mellemistid.
- 5
Dansgaard opdagede, at et klimasystem kan have ”tipping points” og skifte hurtigt og brat og ikke nødvendigvis langsomt over tusinder af år. Opdagelsen kom efter, at hans forskergruppes boring i Grønlands indlandsis i 1983 nåde bunden i deres første forskningsstation på indlandsisen godt 2 km under overfladen. Ved hjælp af 61.000 isprøver kunne forskerne for første gang nogensinde se istidens klima i detaljer. Man kunne altså også se hurtige klimaskift under istiden.