Et sort hul er dannet af stof, der er presset meget tæt sammen. Dets tyngdekraft er kæmpestor. Derfor trækker det meget stærkt i rummet omkring sig.
Når f.eks. en planet eller en stjerne bliver fanget af et sort huls tyngdekraft, bliver den langsomt trukket tættere og tættere på dets centrum. Til sidst bliver den "slugt" af det sorte hul og ophører med at eksistere.
Man kan ikke observere et sort hul direkte; det er jo sort. Men det stof, som det sorte hul "sluger", lyser op i et glimt, så man kan se strålingen og dermed finde ud af placeringen af det sorte hul.
Den stærke tyngdekraft i det sorte hul påvirker ikke kun rummet rundt omkring det. I den stærke tyngdekraft går tiden langsommere, og afstandene bliver større.
Man regner med, at de sorte huller er dannet i supernovaeksplosioner, ved galaksedannelse eller måske i det meget tætte plasma, der eksisterede lige efter Big Bang.