Galakser og kvasarer

En galakse er en ophobning af stjerner, kosmisk støv og gas. Jorden og solsystemet tilhører galaksen Mælkevejen, der har cirka 100.000.000.000 stjerner.

Det er en spiralgalakse; den drejer som sig selv. Galakser kan også være elliptiske eller uregelmæssige.

Nærmeste galakse er 2,2 millioner lysår borte

Vores nærmeste nabo-galakse hedder Andromeda-galaksen. Den består af et par hundrede milliarder stjerner og ligger 2,2 millioner lysår borte.

Derfor ser vi Andromeda-galaksen, som den var for 2,2 millioner år siden. I princippet kunne den være forsvundet i mellemtiden, uden at vi ville kunne opdage det.

Mælkevejen - del af en galaksehob

Mælkevejen ligger i en galaksehob, en samling af galakser, sammen med cirka 30 andre galakser.

Galakser findes i hobe, fordi de gensidigt tiltrækker hinanden. Men fordi de bevæger sig med stor hastighed, smelter de ikke sammen, og galaksehobe kan være meget store.

Derfor måler man deres størrelse i lysår frem for i meter eller kilometer. Mælkevejen er cirka 100.000 lysår i diameter.

Kvasarer

Kvasarer er de fjerneste objekter, man kender. De ligger milliarder af lysår væk.

Selve ordet "kvasar" kommer af "kvasi-stellar". Det betyder stjernelignende. Det kaldes de, fordi kvasarer ser ud som stjerner, men faktisk lyser de meget mere end stjerner. Det er fordi, de er så langt væk, at de kommer til at minde om stjerner.

I centrum af en kvasar findes et sort hul.