DR Studie er en skattekiste af DR-indhold til din undervisning. På dr.dk/studie finder du nemlig gratis undervisningsforløb, der bygger på DR’s univers. Det kan være undervisningsforløb til store produktioner som Historien om Danmark, Vilde vidunderlige Danmark og Grænseland. Vi laver også undervisningsforløb til aktualitetsbårne programmer som Deadline, Detektor og liveudsendelser om for eksempel NASA-landing på Mars.
DR Studie øger aktualiteten og bruger historien
På dr.dk/studie kan du altid finde opdateret indhold om for eksempel folketingsvalg, europaparlamentsvalg og kommunalvalg.
Du kan også finde mere end 25.000 videoklip i Mediebiblioteket fra DR’s lange tv- og radiohistorie. Du og dine elever skal blot bruge jeres UNI-Login, og så er I klar til at se løs.
DR Studie dækker flere fag
DR Studie laver i særlig grad undervisningsmaterialer til samfundsfag, historie, mediefag, religion og enkelte naturfag.
Alle forløb på dr.dk/studie indeholder overskuelige lærervejledninger, så du føler dig godt forberedt til undervisningen. Elevopgaverne bygger på de faglige mål og fagenes kernestof og er lavet i samarbejde med fagkonsulenter, undervisere eller organisationer med viden om emnet.
Følg DR Studie
DR Studie udkommer med 4-6 nye undervisningsforløb om året. De udkommer løbende fordelt på kvartalerne.
Du kan holde dig opdateret om de nyeste forløb ved at tilmelde dig DR Studies nyhedsbrev eller følge DR Studie på Facebook.
En del af DR
DR Studie er en del af DR Lær, som er DR’s samlede læringstilbud. Under DR Lær finder du DR Spire til daginstitutionerne, DR Skole til alle grundskolens trin og DR Studie til de gymnasiale uddannelser.
På dr.dk kan alle få hjælp til at læse artikler og tekst. Det betyder, at du og dine elever på dr.dk/studie kan få læst tekst op, få forstørret teksten og få forklaret svære ord. Læs mere om funktionerne HER.