Håndboldlandsholdet

Historiske håndboldmedaljer venter - måske

Håndboldlandsholdet

Historiske håndboldmedaljer venter - måske

Scroll eller brug piltasterne for at læse

Det danske herrehåndboldlandshold har aldrig vundet en medalje ved OL. Da kvinderne vandt tre på stribe fra 1996 til 2004, var mændene slet ikke kvalificeret.

Denne gang er damelandsholdet ikke med, og nu vil herrerne vinde medaljer.

Håndboldlandsholdet betragtes som medaljefavoritter ved OL.

Da Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark i begyndelsen af juli offentliggjorde den endelige målsætning i Rio, stod det klart, at man forventer medaljer i håndboldturneringen.

På papiret er medaljer realistisk. Holdets største stjerne Mikkel Hansen er i storform efter en fremragende sæson i Frankrig.

Her blev han kåret til årets spiller, inden han to dage senere - igen - blev kåret til verdens bedste håndboldspiller.

Det er Mikkel Hansens tredje OL. Som 20-årig var han med på yderste mandat i Beijing, hvor han scorede det ikoniske frikastmål mod Rusland. I London var han stjernen, men sammen med resten af holdet formåede han ikke at leve op til forventningerne.

“Jeg håber, vi har lært af de to sidste gange og kan drage fordel af det. Vi har været der et par gange og stiftet bekendtskab med, hvad det vil sige at være til et OL, for det er anderledes i forhold til et EM og VM.”
Mikkel Hansen til DR

I interviewet her fra 20. juli gør Mikkel Hansen status på det danske spil:


- Indtil videre ser det udmærket ud, men vi har meget arbejde foran os. Det handler om at finde timiningen, både forsvars- og angrebsmæssigt. Især når man praktiserer et så offensivt forsvar som os:

“Min bror og jeg har hele tiden haft en drøm om at stå sammen ved et OL. Det er det største og sker kun hver fjerde år. Vi har ikke oplevet et OL sammen endnu, og nu gik det endelig i opfyldelse”.
Rene Toft Hansen til DR

Landsholdets OL-billet blev sikret i april, da Danmark var vært for kvalifikationsturneringen. I den sidste kamp mod Bahrain kunne herrerne tåle at tabe med tre og stadig være sikre på at komme til Rio. Danskerne vandt dog 26-24.

Det er syvende gang, at det danske herrehåndboldlandshold kvalificerer sig til et OL. Senest var i 2012, hvor kvartfinalen mod svenskerne blev sidste kamp. Det var de forsvarende mestre fra Frankrig, der vandt turneringen.

Herrehåndboldlandsholdet har deltaget ved følgende OL:


1972 - 13. plads

1976 - 8. plads

1980 - 9. plads

1984 - 4. plads

2008 - 7. plads

2012 - 6. plads

Håndbold-turneringen i Rio strækker sig hen over hele OL, og det betyder, at landsholdet kan blive en samlende vigtig faktor for den danske delegation, mener formanden i Danmarks Idrætsforbund, Niels Nygaard.

Håndboldherrerne deltog i slutningen af juli i en OL-testturnering i Strasbourg, hvor de blev nummer to efter at have tabt 29-25 til værterne og favoritterne fra Frankrig. Forinden havde danskerne slået Tyskland 25-19.

De 14 OL-spillere blev udtaget i midten af juli - med i truppen er bl.a. Jesper Nøddesbo:

Nøddesbo ringer hjem og fortæller, at han skal til OL

Credit




Tekst: Casper Fauerholdt



Billeder: Scanpix/Claus Fisker, Scanpix/Lars Møller, Scanpix/Henning Bagger, Scanpix / Liselotte Sabroe, Scanpix/Claus Fisker, Scanpix/Claus Fisker, Scanpix/Claus Fisker, Scanpix / Liselotte Sabroe, Scanpix/ Henning Bagger



Webdokredaktør: Maya Nissen