Dansk volleystjerne vinder 'The Double' i Argentina

I sin første sæson hos San Juan har volleyballspilleren Axel Jacobsen vundet både pokaltitlen og mesterskabet i Argentina.

Axel Jacobsen (t.h.) er kun både kalde sig argentinsk mester og pokalvinder. (Foto: © Claus Fisker, Scanpix)

Volleyballspilleren Axel Jacobsen har i øjeblikket stor succes i Argentina, hvor han har vundet pokaltitlen og nu også mesterskabet.

Det skriver Dansk Volleyball Forbund i en pressemeddelelse.

Natten til fredag vandt Jacobsens klub San Juan den femte og sidste finalekamp mod ærkerivalen Bolivar med 3-1.

San Juan vandt de to første opgør i finaleserien, men da Bolivar tog sejren i de to næste, måtte der er en femte finalekamp til.

Spillede for rivalerne

Det er sjette år i træk, at San Juan vinder det argentinske mesterskab.

For et halvt år siden var 31-årige Axel Jacobsen også med til at vinde pokaltitlen i en duel mod Bolivar.

Den danske landsholdshæver optrådte indtil sidste sæson for netop Bolivar.

Senere på året skal Axel Jacobsen i aktion med det danske landshold, der spiller European League og kvalifikation til EM.

/ritzau/