Allerede på førstedagen har den ukrainske delegation sikret sig hele syv medaljer ved de paralympiske vinterlege i Beijing.
Tre af guld, tre af sølv og en af bronze. En ganske imponerende start, må man sige.
En af guldmedaljerne blev sikret af den ukrainske skiskytte Grygorii Vovchynskyi, der tidligt lørdag morgen satte den hurtigste tid i mændenes stående sprintdisciplin.
Kort efter han havde passeret målstregen, smed han sig i sneen i udmattelse. Men da skiskytten var kommet på benene igen, vendte han sig mod kameraet og sendte et klart budskab.
- Please, stop krigen i Ukraine, siger Grygorii Vovchynskyi.
Du kan se ukraineren sætte hurtigste tid og sendet sit budskab i videoen i toppen af artiklen.