Vejen til de paralympiske vinterlege i Beijing har været fyldt med bump for 21-årige Adam Nybo fra Rask Mølle. Og når man ovenikøbet bruger albuestokke eller kørestol for at komme frem, så bliver bumpene ikke nemmere at overkomme.
Senest kom en positiv coronatest i vejen for, at paraatleten kunne komme afsted mod Beijing på den planlagte dato. Der er stadig tvivl om, hvorvidt han når at teste negativ, og dermed om han overhovedet kommer afsted, hvor han efter planen skal i aktion den 10. marts.
Opdatering: Siden udgivelse har Adam Nybo igen afleveret en positiv coronatest. Dermed kommer han ikke til at deltage i storslalom den 10. marts. Håbet om slalomkonkurrencen den 12. marts lever stadig.
Men Adam har aldrig fokuseret på udfordringerne og de svære ting, han møder på sin vej.
- Jeg føler tit, at jeg har været ret heldig i mit liv. Der dumper muligheder ned fra højre og venstre, siger han.
Følelsen af frihed
Adam og hans familie blev ellers ramt af sort uheld, da han blot var 11 måneder gammel. Her blev han nemlig ramt af sygdommen Transversel Myelitis, en nervesygdom, som angriber kroppens eget immunforsvar.
Sygdommen betød, at paraatleten har begrænset førlighed i benene. Men det stoppede ikke familien i at være aktive med Adam og hans yngre brødre. Det blev blandt andet en tradition at stå på ski hvert år, hvor Adam, til han var syv år, stod mellem sin fars ben.
Men så dumpede en af de førnævnte muligheder ned. På den norske pist fik de helt tilfældigt øje på en skiløber, der sad på en såkaldt sitski, og samme dag havde de selv anskaffet sig en.
Pludselig kunne syvårige Adam stå på ski selv, og det gav ham en følelse af frihed og uafhængighed på trods af sit handikap.
- Det er det, jeg elsker allermest ved skiløbet, siger Adam.
Det forblev en familieaktivitet, indtil sitski-løberen begyndte at konkurrere i 2013.
Vil nå ud til så mange som muligt
For Adam Nybo er målsætningen ved de paralympiske vinterlege at ende blandt de bedste to tredjedele og dermed slå de ’sammenlignelige nationer’, som er dem, der heller ikke er klassiske vintersportslande. Men faktisk er resultatet slet ikke det vigtigste mål for Adam.
- Sportsgrenen skal nå ud til så mange som muligt, så familier med børn med handikap ser det og tænker, at de også kan komme på ski og ikke behøver blive hjemme, fordi deres barn er handikappet.
- Der er så mange begrænsninger ved at have et handikap, men der er godt nok også mange muligheder, og jeg har selv fundet så meget frihed i at stå på ski, siger Nybo.
Derudover vil han også gerne gøre sin far stolt. Han døde for tre år siden af kræft, men Adam Nybo tænker på ham hver gang, han sætter sig i sædet på sitskien.
- Min far har 95 procent af æren for, at jeg står på sitski i dag, og jeg ville ønske, at han var her til at se det. Når jeg står på bakken, tænker jeg, at nu skal jeg bare give den gas, for det ville min far have sagt. Og det gør jeg.
Adam mener selv, at modgangen har givet ham styrke, og derfor er det ikke negative tanker, der fylder, når han tænker på sin far.
- Han er på sin vis stadig en støtte for mig. Jeg ved, hvor stolt han ville have været, og hvor glad han ville have været på mine vegne. Det giver mig glæde, og jeg bliver ikke ked af det, for jeg ved, at han ville have elsket det, siger han.