"Det har gått bedre enn noen gang før."
Sådan vil en nordmand formentlig sige med et kæmpestort smil under tophuen, hvis man beder ham opsummere sit lands præstation ved det netop afsluttede vinter-OL i Beijing.
Eller som den norske NRK-journalist Hans Solbakken sagde til en af DR's udsendte reportere søndag morgen:
- Det har været fantastisk! Hvis du er glad for kage, har du haft mange anledninger til at spise kage under det her OL!
For nordmændene, ja - de har bare været suveræne i den kinesiske sne.
Hele 37 medaljer kan de norske atleter tage med hjem i flyvemaskinen efter dagens afslutningsceremoni, og hele 16 af dem er af guld. Det er guldrekord ved et vinter-OL.
Norge sad også tidligere på rekorden med 14 guldmedaljer, men den rekord delte de med Tyskland og Canada.
Nu er Norge suverænt alene i front.
Blandt de mest afgørende er langrendløberen Therese Johaug, der ryddede bordet med tre guldmedaljer, og skiskytten Johannes Thingnes Bø, der tog fire.
- Det her giver hele nationen et boost og en optimisme. Man kommer til at kunne rekruttere endnu flere unge mennesker, som vil dyrke vinteridræt, sagde Katja Christina Nordgaard, Norges ambassadør i Danmark, forleden til DR Sporten.
Det er andet OL i træk, at Norge topper medaljeregnskabet, for ved OL 2018 i Pyeongchang, Sydkorea, endte Norge på 39 medaljer foran Tyskland med 31 og Canada med 29.
Det giver på mange måder slet ikke mening af sammenligne, men hvis vi nu alligevel gør det, er det ikke ligefrem med fremskudt brystkasse, at vi her i landet stadig kun har én sølvmedalje i curling fra Nagano i 1998 at snakke med om.
Den åbenlyse og næppe overraskende konklusion er, at Danmark bare ikke er noget stort vintersportsland.
Et resultat af massive investeringer
Men hvad er det, naboerne mod nord gør rigtigt hele tiden, og hvordan har de manifesteret sig så solidt på toppen af alletiders medaljeskammel?
Det har vi spurgt Ask Vest Christiansen om.
Han er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og så er han med i et netværk af forskere fra universiteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland, der mødes og udveksler erfaringer og viden omkring elitesport i Skandinavien.
- Helt kort kan man sige det sådan, at nordmændene er gode til det her, fordi de har besluttet sig for at være det, og så har de investeret de nødvendige ressourcer i det, siger Ask Vest Christiansen.
Ser man 30 år tilbage, er det kun gået én vej for Norge. I 1988 oprettede man Olympiatoppen som en afdeling for norsk eliteidræt. En pendant til Team Danmark-organisationen herhjemme.
Formålet var at sikre flere internationale medaljer til norske sportsudøvere, og arbejdet bar frugt allerede i 1994, da Lillehammer dannede rammen for vinterlegene det år.
Norge blev den mest vindende nation med en total på 26 medaljer.
- Da Olympiatoppen blev dannet, fik de kæmpestore offentlige tilskud. Vi snakker bevillinger i millionklassen, der var med til at opbygge hele den her professionelle organisation. Der blev sat ind på alle de parametre, der er nødvendige at have fokus på, hvis man vil tilhøre eliten, siger Ask Vest Christiansen.
Nu bliver det en lille smule teknisk.
De parametre, han snakker om, finder man i den såkaldte SPLISS-model (Sport Policy Factors Leading to International Sporting Success), der oplister ni faktorer eller "søjler" for opnåelse af sportslig succes.
Den første søjle handler om finansiel støtte, den næste om selve organisationen og strukturen under det hele og den tredje om antallet af deltagere. Altså, hvor mange man har "at tage af".
- Norge har kun cirka 5,4 millioner indbyggere, men der er så mange langrend-udøvere deroppe, at de udgør halvdelen af hele verdens registrerede løbere, siger Ask Vest Christiansen og henviser til et citat fra den nu afdøde langrendsløber og olympiske deltager Hallgeir Brenden.
Han sagde engang, at det 'er lettere at vinde guld i OL end at blive klubmester hjemme i Trysil.'
Faktum er, at Norge ligger godt placeret på alle de ni søjler. De har pengene, klimaet og ikke mindst faciliteterne, der næppe findes bedre i verden end dem, de har i Holmenkollen ved Oslo.
- Tingene hænger sammen på den måde. Af samme årsag kommer de bedste tyske vintersportsudøvere fra den sydlige del af landet, hvor de har Alperne at træne i. De kommer altså ikke fra Hamborg, siger Ask Vest Christiansen.
- De er også meget stærke inden for forskning i idræt. Helt konkret har de på idrætshøjskolen i Oslo så brede løbebånd, at der kan stå to personer på rulleski ved siden af hinanden, så man kan analysere deres løb. Den slags finder man bare ikke herhjemme.
Her vil det igen være relevant at opsummere Danmarks samlede medaljehøst til vinter-OL: Vi har stadig kun én.
- For 20-30 år siden lavede vi jo faktisk her i Danmark en strategi, der minder lidt om den, nordmændene lavede for vintersporten. Det stod klart, at hvis vi skulle være dominerende i en sport, skulle vi satse på noget, mange andre lande ikke har råd til at dyrke på samme niveau. Nogle kynikere joker med, at vi som danskere enten selv skal have opfundet sporten - som håndbold - eller også skal man sidde ned som på en cykel eller i en båd, siger Ask Vest Christiansen.
- I hvert fald er det da gået meget godt i netop håndbold, sejlsport og cykling på både bane og landevej, ikke?