Det er ikke til at se, når Josefine Jacobsen skøjter rundt på isen, men den danske kaptajn for ishockeylandsholdet kan nærmest ikke høre noget.
I hvert fald ikke, når modstanderen tackler hende, så høreapparatet rykker sig løs.
Lægerne mener, at hun blev nærmest døv, efter hun fik en vaccination mod kighoste som lille.
Måske var hun to år. Måske tre år. Deromkring, i hvert fald. Det er lidt uklart hvornår.
Men sikkert er det, at det snart er 30 år siden. Og i dag er det mange år siden, at hun lærte at leve med, at hørelsen ikke er den samme, som den er hos holdkammeraterne.
Pyt.
Det er faktisk slet ikke så slemt. At have høreapparat er 'bare som at have tænder'.
- Dem skal jeg også passe på, lige som jeg skal huske at skifte batteri på høreapparatet.
Det er derfor mest efter kampen, at den nedsatte hørelse kan ses. Når de andre taler sammen i badet, kan de nærmest råbe til Josefine Jacobsen, uden hun registrerer det.
- Så må de råbe lidt højere, så jeg drejer hovedet. Når jeg så kigger på dem, kan jeg nemlig godt høre eller forstå, hvad de siger. Men jeg er meget afhængig af mit høreapparat.
- Selvfølgelig er der da nogle som bliver irriterede på mig en gang i mellem. Men jeg bliver også bare nødt til at acceptere, at det er sådan, det er. Vi bliver alle sammen nødt til at grine af frustrationen. Der er ikke andet at gøre end at grine, hvis du råber af mig, og jeg så ikke responderer, siger hun med et smil.
Gør hende til en bedre spiller
Og selvom det umiddelbart lyder som noget, der kunne stjæle en smule fokus, når der ud over det meget ishockeyudstyr også skal være styr på et høreapparat, så mener Josefine Jacobsen faktisk, at den nedsatte hørelse er endt med at blive en fordel for hende.
I stedet er hendes øvrige sanser nemlig blevet skærpet.
- Du kan faktisk godt se på min spillestil, at jeg har nedsat hørelse. Jeg er blevet utrolig god til at orientere mig, fordi jeg nogle gange har haft svært ved at høre, hvad mine trænere eller holdkammerater har råbt til mig på isen. Det giver mig en fordel i mit spil, fordi jeg hele tiden er et skridt foran, forklarer hun og tilføjer:
- Det har hundrede procent sikkert gjort mig til en bedre spiller. Når jeg ikke hører så godt, er jeg også bedre til at bruge mine andre sanser. Jeg ser bedre, jeg lugter bedre. Derfor har det også nogle fordele at være hørehæmmet, lyder det fra den danske kaptajn, der til dagligt spiller klubishockey hos Djurgården, hvor hun blandt andet har været med til at vinde det svenske mesterskab i 2017.
Alle kan nå deres mål
Et svensk mesterskab er lidt af en fjer at sætte i hockeyhjelmen, uanset hvem du er.
Selv mener hun dog hverken, at det er sensationelt, vildt eller underligt, at hun er nået til tops i europæisk ishockey.
For hun knokler, orienterer sig, bevarer overblikket og gør alt, hvad hun kan for at hjælpe holdkammeraterne med at blive bedre.
Med andre ord kan hun vel sagtens kaldes en dygtig ishockeyspiller, men også en inkluderende og åbenhjertig fighter.
- Jeg vil gerne vise børn og voksne, at det selvfølgelig er muligt at nå dine mål, uanset hvilket handicap du har. Det hele handler om, at du selv er villig til at lægge arbejdet i det.
- Selv har jeg ikke noget problem i, at folk spørger til min hørelse. Jeg ser jo mig selv som alle andre mennesker. Men derfor er det stadig et meget vigtigt budskab at få ud, at du ikke skal lade dig stoppe, uanset om det er synet, hørelsen eller noget tredje, der giver dig udfordringer, siger hun.
Og Josefine Jacobsen er et glimrende eksempel på lige netop dét: At intet skal stoppe dig.
Inden længe venter det første OL nogensinde for det danske ishockeylandshold for kvinder.
Et stort mål, der er blevet indfriet for både kaptajnen og det hårdtarbejdende hold, der løber efter hende, når hun som den første på ishockeylandsholdet skøjter ind på den olympiske is.
- Det er virkelig bare en drøm, der går i opfyldelse.
- Sammenholdet er vores største styrke, og vi arbejder rigtig meget for hinanden på isen. Vi er ikke det mest talentfulde eller teknisk spillende hold, men vi har vist mange gange nu, at med hårdt arbejde, vilje til at hjælpe hinanden og godt skøjteløb, så kan du komme langt.
- Vi kommer ikke med det flotteste eller fineste ishockeyspil. Men sådan behøver det heller ikke være, lyder det fra kaptajnen.
Og nej, pyt. Ingen er perfekte.