I aften klokken 20.15
mødes Danmark og Norge i Parken i en måske altafgørende EM-kvalifikationskamp - forud for næste års slutrunde i Polen og Ukraine, og der er udsigt til en meget jævnbyrdig affære.
Det var der også tilbage i efteråret 1985, for Norge havde på det tidspunkt et glimrende hold, og mange - især nordmænd - troede endda, at det ville blive til norsk sejr.
Men den 16. oktober
det år endte Danmark altså med at vinde en legendarisk 5-1-sejr over Norge på Ullevaal. Og med sejren var Danmark reelt sikker på at kvalificere sig til VM-slutrunden i Mexico i året efter.
Norge førte ellers 1-0 på et mål af Tom Sundby lige før pausen, men så satte den senere Brøndby-træner Åge Hareide Danmark i gang med en fejl. Det var 11 minutter efter pausen, og så rullede danskerne sig fuldt ud:
56. min. 1-1 Michael Laudrup 63. min. 1-2 Søren Lerby 65. min. 1-3 Preben Elkjær 75. min. 1-4 Klaus Berggren 78. min. 1-5 Klaus Berggren
Du kan øverst se de fem danske mål i
den danske storsejr, som blot var en af mange flotte danske triumfer i den periode.