Da Josep Guardiola overtog tøjlerne i Bayern München i sommeren 2013, fulgte den tyske landstræner Joachim Löw ivrigt med.
Guardiola rykkede forsvarslinjen højere op, indførte et aggressivt pres og fokuserede på korte pasninger og boldbesiddelse, som man kender det fra især FC Barcelona og det spanske landshold.
Löw kopierede spillestilen, og i 2014 blev Tyskland verdensmestre i Brasilien og overtog dermed VM-titlen fra netop Spanien.
Siden er Joachim Löw og det tyske landshold fortsat i samme spor, og i EM-kvalifikationen havde Tyskland bolden lige så meget som Spanien.
Se hvor let og elegant det ser ud, når Tyskland spiller sin spanskinspirerede tiki-taka op til 1-0-målet mod Polen i EM-kvalifikationen, i videoen i toppen af artiklen.