VIDEO Så tæt på! Boateng redder akrobatisk på stregen

Havde det ikke været for Jerome Boateng, havde Tyskland ikke været foran ved pausen mod Ukraine.

Jerome Boateng må virkelig strække tæer for at holde Tyskland i front mod Ukraine!

Bare se i klippet herover, hvordan forsvarsspilleren får en aflevering presset ind på sig, hvorefter bolden er ved at ryge i mål – men mod alle odds, tyngdekraften og ukrainske forhåbninger får han lige akkurat sparket bolden væk på tyskernes målstreg.

Og hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt bolden faktisk krydser stregen, afslører mållinje-teknologien, at det ikke var tilfældet.

Dermed går Tyskland til pausen foran 1-0 mod Ukraine, som har voldet tyskerne flere problemer, end de fleste nok lige havde regnet med.

Se resten af kampen lige nu på DR1 eller i vores livetekst.