EM-slutrundens første weekend bød på flere lækre scoringer, selvom der faktisk ikke er blevet scoret ret mange mål. 13 styk er det blevet til i alt.
Det giver et snit på under to mål per kamp, og det er faktisk det næstlaveste målgennemsnit for en EM-slutrunde. Kun EM i 1968 blev der i gennemsnit scoret færre mål per kamp.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at kun én kamp er endt med mere end en etmålssejr. Tyskland vandt søndag aften med 2-0, da indskiftede Bastian Schweinsteiger scorede til allersidst.
Heldigvis er der stadig 44 kampe tilbage ved EM i 2016, så årets snit kan sagtens blive højere. Men indtil nu må vi nøjes med at nyde de 13 mål, der er scoret i de første syv kampe. Se dem alle sammen i playeren herover.