Zlatan Ibrahimovic er ét dommerfløjt fra en helt særlig plads i EM-historien. Hvis ikke dommer Felix Brych havde fløjtet for farligt spil, så havde den svenske kæmpe scoret i sin fjerde EM-slutrunde i træk.
Men målet blev annulleret på grund af farligt spil mod Marcus Berg, og dermed kom Zlatan Ibrahimovic aldrig på tavlen ved EM i Frankrig. Og spørgsmålet er så, om det er en fejl, at målet herover blev annulleret? Døm selv.
Ud over den chance, så havde Zlatan Ibrahimovic under hele slutrunden 12 afslutninger. Kun én var inden for målrammen, hvilket trods alt også må være skuffende for den ellers så træfsikre angriber, der har lavet 62 mål i 116 landskampe.
Mens Zlatan Ibrahimovic altså ikke formåede at score ved fire EM-slutrunder i træk, så lykkedes det for Cristiano Ronaldo at nette mod Ungarn. Portugiseren er den eneste, der har scoret ved fire EM'er på stribe.