VIDEO 0 mål på 5 afslutninger: Schweiz savner skarp spidsangriber

Schweiz mangler en rigtig "goalgetter" i angrebet, og det er et åbent spørgsmål, hvem der skal score alpelandets mål under EM-slutrunden.

Schweiz var EM-kvalifikationens næstmest scorende mandskab med 24 fuldtræffere. Holdets topscorer blev kantspilleren Xherdan Shaqiri med kun fire scoringer, og det fortæller alt om schweizernes tandløse angribere.

En af holdets to mest fremstående angribere er Josip Drmić. Men han kæmper for at få spilletid i Hamburger SV, og i kvalifikationen scorede han kun tre gange i ni kampe.

Den anden angriber er Haris Seferović. Han scorede ligeledes tre mål i kvalifikationen, men skulle bruge hele 30 afslutninger i løbet af otte kampe for at komme op på det tal. På klubplan er det endnu mindre imponerende med kun tre scoringer i 28 ligakampe for Eintracht Frankfurt.

Se hvordan Haris Seferović formår at score præcis nul mål på fem afslutninger i EM-kvalifikationsudekampen mod Slovenien, som Schweiz i øvrigt endte med at tabe 0-1, i videoen i toppen af artiklen.