Cristiano Ronaldo havde alletiders mulighed for at blive Portugals store helt i den første EM-kvartfinale. Fem minutter før tid modtog han en bold i dybden, men superstjernen kiksede totalt. Han ramte simpelthen ikke bolden.
Det kan selvfølgelig ske for selv den bedste. Men det er alligevel utroligt, at Ronaldo tidligere ved EM har misset en fuldstændig identisk chance.
Det skete i kampen mod Island, som endte 1-1. Det samme gjorde kvartfinalen mod Polen, der måtte ud i forlænget spilletid.
I videoen herover kan du se Ronaldo sparke hul i luften mod Polen. Herunder ser du kikseren mod Island.
Portugal vandt i øvrigt kampen over Polen efter straffesparkskonkurrence og dermed videre til semifinalen ved EM. Onsdag møder den enten Wales eller Belgien.