Emanuele Giaccherini har lige sendt bolden i nettet, Italien er fortjent foran mod Belgien efter lidt af en Antonio Conte-specialitet – en lang bold fra Leonardo Bonucci i Italiens bagkæde ender i angrebet i fødderne på Giaccherini og kort efter i nettet.
De italienske spillere stormer ud til landstræner Conte for at fejre målet. Og det går vildt for sig.
Midt i klyngen står Conte, men pludselig må han trække sig. Landstræneren har slået næsen. Det bløder simpelthen fra den.
Den kommende Chelsea-træner tager dog situationen ganske roligt og tørrer sig bare med lidt papir og dirigerer så videre. Stilfuldt. Italiensk.
Se Conte få en blodtud i klippet over artiklen.