Islændingene havde vel ikke engang troet på det selv. At de skulle slå England med 2-1 og spille sig videre til EM-kvartfinalen er en overraskelse langt ud over de sædvanlige. Hold da op for en kamp – og hold da op for en kommentering i den islandske kommentatorboks.
I klippet herover kan du høre kommentatoren miste stemmen og svinge sig helt op i en ufrivillig falset, da Island scorer de to mål i første halvleg. Godt lyder det ikke, men festligt, det er det i den grad.
I kvartfinalen skal Island spille mod værterne Frankrig.