De vanvittige vikinger fra Island skabte en regulær sensation i aftes, hvor England blev banket ud af EM-slutrunden i Frankrig.
Dermed er Island klar til Frankrig i kvartfinalerne.
Superliga-klubben Randers' træner Olafur Kristjansson så hele kampen på stadion, og han var nærmest lamslået over sine landsmænd, da han efterfølgende gav interview til DR's reporter Tina Müller.
- Det er så uvirkeligt. Det gutter laver inde på banen er simpelthen fantastisk. Disciplinen er blevet et fyord, fordi alting skal være så smukt, men den islandske disciplin skaber resultater. Jeg er så stolt. Der er ingen ord for det, sagde Kristjansson.
Se hele interviewet med Olafur Kristjansson i toppen af denne artikel.