HØJDEPUNKTER Stjernerne skabte fransk forløsning til slut

Et impotent fransk mandskab måtte vente 89 minutter, før Griezmann og Payet sikrede Frankrig en 2-0-sejr over Albanien.

Værtsnationen Frankrig måtte kæmpe hårdt for sejren her til aften.

Trods et hav af gode muligheder formåede Frankrig ikke at åbne den albanske dåse før til sidst.

Den franske angriber Olivier Giroud stod selv som ophavsmand til flere gode muligheder, men Arsenal-angriberen kunne ikke finde vejen til nettet.

I stedet dukkede indskiftede Antoine Griezmann op i sidste minut og gav Frankrig sejren. Dimitri Payet udbyggede føringen i overtiden til slutresultatet 2-0.

Se højdepunkterne fra kampen i toppen af denne artikel og se flere episoder fra kampen herunder:

04. min. Olivier Giroud med kampens første chance.

24. min. Albaniens Armando Sadiku med en god mulighed.

38. min. Albaniens Ermir Lenjani meget tæt på.

46. min. Frankrig åbnede meget hurtigere i anden halvleg. Kingsley Coeman meget tæt på at få lokkerne på et indlæg.

51. min. Albaniens Ledian Memushaj rammer stolpen.

53. min. Paul Pogba stemplede ind med fin afslutning.

68. min. Olivier Giroud må se sig slået af stolpen.

89. min. Mens de fleste gjorde sig klar til at gøre grin med Frankrigs pointtab, vendte bøtten endelig for det franske favoritter. Indskiftede Antoine Griezmann slog til med hovedet og scorede kampens afgørende mål.

90+ Griezmanns scoring fik endegyldigt albanerne ned i sækken. Payet lukkede og slukkede kampen med denne fine kasse.