VIDEO DR På Island: Sådan synger du den islandske stammesang

DR Sportens reporter Mette Bluhme Rieck er taget til Island for at mærke stemningen under deres kamp mod Ungarn.

I en baggård på Island står de mest dedikerede fans og varmer op til Islands møde med Ungarn ved EM-slutrunden i Frankrig.

DR Sportens reporter Mette Bluhme Rieck har fundet vej til det hellige telt ved EM-torvet i Reykjavik, hvor Islands officielle fangruppe 'Tólfan' synger og fester. 'Tolfan', som betyder den 12. mand, har eksisteret siden 2007.

Gruppen har lovet at vise Mette, hvordan man synger den efterhånden landskendte slagsang 'huh'.

Se klippet fra Reykjavik i toppen af den artikel og følg kampen mellem Island og Ungarn på dr.dk. Den starter klokken 18.00.