HØJDEPUNKTER Tiki-taka-Ungarn river Østrig rundt med flotte scoringer

Adam Szalai og Zoltan Stieber scorede målene, da Ungarn slog Østrig 2-0 i Gruppe F.

Stade de Bordeaux dannede tirsdag aften rammen om det historiske opgør mellem Østrig og Ungarn i EM-slutrundens Gruppe F.

02. min. Forhåndsfavoritten Østrig lagde bedst fra land, og allerede efter få sekunders spil sendte Bayern München-profilen David Alaba bolden på stolpen.

21. min. Hverken Østrig eller Ungarn formåede at sætte sin modstander under afgørende tryk i første halvleg. Ungarns Zoltan Gera forsøgte sig med en afslutning, som ikke gav den østrigske keeper Robert Almer de store problemer.

40. min. Det åbne spil fortsatte mod slutningen af første halvleg. Først var Østrigs Martin Harnik tæt på at bringe Østrig på 1-0, da han missede fra tæt hold.

42. min. Kort efter brændte det på hos Almer i Østrig-målet, da Balazs Dzsudzsak forsøgte sig med en afslutning.

Anden halvleg

54. min. Efter pausen kom der for alvor gang i løjerne i Bordeaux. Først forsøgte Dzsudzsak sig fra distancen med noget af et langskud.

62. min. Kort efter kom måltavlen i brug for første gang takket være en scoring fra Ungarns Adam Szalai.

65. min. Værre blev det få minutter senere, da Østrig blev reduceret til 10 mand. Se episoden herunder.

86. min. Ungarn fortsatte med at skabe chancer, og afgjorde endegyldigt kampen til slut, da Zoltan Stieber sendte bolden i nettet med en kølig afslutning.