HØJDEPUNKTER Straffedrama, sent sejrsmål og kroatisk kup i Bordeaux

Spanien brændte straffespark ved stillingen 1-1, og så stjal Kroatien sejren og førstepladsen til sidst.

Kroatien tog fusen på Spanien her til aften og vandt fortjent 2-1 over de spanske favoritter ved EM-slutrunden i Frankrig.

På stadion i Bordeaux åbnede Spanien ellers festen, mens Kroatien fik udlignet midt i kampen.

Kort før tid kunne Sergio Ramos sikre Spanien sejren fra straffesparkspletten. Ramos brændte, og i stedet løb Ivan Perisic ned i den anden ende og gjorde det til slutresultatet 2-1 til Kroatien.

Dermed tog Kroatien også førstepladsen i gruppen foran Spanien.

Se højdepunkterne i toppen af denne artikel og få flere detaljer herunder.

7. min. Fantastisk opspil fra Spanien og så kan Morata gøre det til 1-0.

15. min. Kalinic stjæler bolden fra David de Gea og sender den videre til Rakitic der rammer træværket med et frækt lob.

45. min. Kalinic, som har været i hopla, dukker op med en vanvittig kreativ afslutning og udligner. 1-1.

58. min. Marko Pjaca får fat i en løs bold i feltet og forsøger sig med et saksespark.

71. min. Spanien får et tvivlsomt straffespark, som Sergio Ramos brænder.

89. min. Ivan Perisic slipper fri og løber ned og scorer med en glimrende afslutning. Det slutter 2-1 til Kroatien.