”Will Grigg’s on fire, your defence is terrified, Will Grigg’s on fire, your defence is terrified.”
Et af EM’s absolutte højdepunkter har været de to linjer og den tilhørende melodi, som er skrevet lige oven for.
https://twitter.com/WillGriggFire/status/742051606586359808
Nordirlands fans har taget sangen med sig til EM, og nu er den alle vegne. Selv Tysklands Mats Hummels er ramt af Will Grigg’s on fire-feberen.
- Jeg kan virkelig godt lide sangen og historien bag – og jeg tror ikke, jeg er den eneste, siger Mats Hummels.
Sangen er en hyldest til den nordirske landsholdsspiller Will Grigg. I dag mødes han og Hummels på banen, når Tyskland og Nordirland skal spille mod hinanden i den sidste gruppespilskamp i Gruppe C.
- Jeg vil forsøge at få byttet trøje med ham efter kampen. Jeg håber ikke, han scorer, men jeg er stor fan af ham, slutter Hummels.
Der er kick off klokken 18.00 i kampen mellem Nordirland og Tyskland. Du kan se kampen på TV2, eller høre den i LIGA i radioen eller følge den i livetekst på dr.dk/em.