VIDEO Portugisisk kommentator amok over sent sejrs-mål

GoooooOOOoooOOOooOOOaaaaLLL!

Der var sandsynligvis meget opsparet energi stemmen hos sportskommentatoren på Radio Antena1 i Portugal, som fulgte kampen mellem Portugal og Kroatien.

Fordi kampen var sandt for dyden en langgaber af de helt slemme. Ingen af holdene havde en chance inden for rammen i de første 90 minutter.

Den stil fortsatte i den forlængede spilletid indtil det 116. minut hvor den portugisiske jubel kunne bryde løs. Og det gjorde den så også for fuld blæs, da Ricardo Quaresma kunne headde bolden i kassen efter en brændt Ronaldo-chance.

I videoen herover kan du høre hvordan man fejrer et mål på portugisisk kommentator-stil.