Ved spillestedet Bataclan står et par og kysser. De står og læner sig op ad det stillads og den afdækning, som det meste af spillestedet er svøbt ind i. Parret er denne dag de eneste, der er på gaden foran det parisiske koncertsted, hvor 89 mennesker mistede livet i et terrorangreb i november sidste år.
Der er kun få blomster foran den tildækkede indgang, og trafikanterne, der flyder forbi, vender kun hovedet og kigger på Bataclan, når de stopper for rødt ved lyskrydset foran spillestedet. I dag er det ikke lyden af skud, men lyden af livet, der går videre. Det er lyden af fodbold, lyden af Europa.
- Det er i Paris, at man kan mærke Europas hjerte banke, mente forfatteren Victor Hugo, og det gjaldt for 200 år siden, og det gælder ikke mindst i 2016, hvor Frankrig i morgen byder Europa indenfor, når man åbner EM-slutrunden på Stade de France. En slutrunde, hvor franskmændene vil signalere og insistere på den fest og glæde, der er blevet forsøgt begravet ad flere omgange.
Det budskab vil de franske spillere, der skal i aktion fredag mod Rumænien, også have fokus på. DR spurgte den franske forsvarer Bacary Sagna om hans tanker omkring terror-skyggen, der hviler over slutrunden. Og Manchester City-spilleren er ikke i tvivl:
- Jeg synes ikke, at fansene skal frygte noget. Vi skal ikke lade truslerne tage festen og glæden ved fodbold væk. Vi skal blive ved med at spille, og fansene skal komme til kampene. Der er ingen, der skal være bange, for vi ved, at der er gjort alt for, at sikkerheden er på et højt niveau, svarer Sagna på DR’s spørgsmål.
Flyveforbud over træningsbanen
Det kan han konstatere ved selvsyn. Han sidder og svarer på spørgsmål et sted, hvor sikkerheden aldrig har været mere massiv. Det franske landshold er installeret i Clairefontaine, det franske forbunds imponerende anlæg midt i et isoleret, natursmukt område 50 km sydvest fra Paris.
- No photo, lyder ordren flere gange, da DR besøger den franske base. Det er forbudt at tage billeder på anlægget, hvilket en af mange sikkerhedsfolk sørger for bliver opretholdt. På selve anlægget står en sikkerhedsvagt for hver 200 meter, man bevæger sig.
Et par kilometer inden man kommer til Clairefontaine, er der en slags ydre kontrolpost med to bevæbnede gendarmer iført skudsikre veste, og ved selve indgangen er endnu en kontrolpost, hvor alle id-papirer og biler bliver kontrolleret. Det samme bliver man endnu engang ved indgangen til træningsbanen og mediecenteret.
I luften over anlægget er der flyveforbud, ligesom der er over alle landes træningsbaser og alle værtsbyers stadioner. Samtidig har sikkerhedstyrkerne trænet i anti-drone-teknologi, der vil blive benyttet ved de fleste af de 51 kampe og ved træningsbanerne.
Desuden har alle lande fået 17 politifolk og to agenter fra Frankrigs antiterror-styrker til at passe på dem ved deres baser; hvor mange det franske landshold har fået tildelt er hemmeligt.
- Alt er anderledes, end det var tidligere, siger Xavier Richard, journalist fra tv-stationen France 2.
- Der er ingen tvivl om, at det er blevet mere besværligt for alle i forhold til for bare to år siden. Men det gælder bare alt det praktiske. For spillerne, for os journalister og for franskmændene generelt er alt dét, der er sket, lagt bag os. Det er tydeligt, at landet vil bruge EM til at vise, at vi er videre, at vi kan skabe en fest på trods af alle problemerne, siger Richard til DR og nævner desuden de aktuelle strejker og oversvømmelserne i Paris som mere nærværende problemer i forhold til terror.
- Det bedste ville naturligvis være, hvis det franske hold får succes. Det vil skabe en øget nationalfølelse, mere fællesskab og glæde i en svær tid, siger journalisten.
Camouflage i gaden
Der er lagt op til fodboldfest den næste måned i Frankrig. Det skal spillerne sørge for, det skal fansene sørge for. Og det skal omkring 100.000 sikkerhedsfolk bestående af politi, militær og private sikkerhedsfolk sørge for – den største sikkerhedsoperation i Frankrig i fredstid.
Dét er tydeligt i Paris, hvor der stadig er undtagelsestilstand, og hvor politi og soldater patruljerer gaderne med maskinspistoler i hænderne, mens camouflage-farvede mandskabsvogne blender ind i den heftige trafik.
Ved Stade de France, der var et af terror-gerningsstederne i november sidste år, er sikkerhedszonen fra stadion og udad udvidet, og som både fan og journalist skal man igennem flere checkpoints og scannere end normalt, mens militærfolk har afholdt antiterror-øvelser foran stadionet de seneste dage til lyden af David Guetta, der har øvet sit åbningsshow til fredag.
Også ved turiststederne er der ekstra kontrol. Men de står der. Turisterne. Som de altid har gjort, i lange køer i byernes by. De vil også stå ved Paris’ fanzone, når den åbner torsdag. 100.000 fans vil der blive plads til foran storskærmen med Eiffeltårnet i baggrunden. De mange mennesker samlet på ét sted har fået den parisiske politichef Michel Cadot til at kræve den lukket.
Men det har den franske indenrigsminister og præsident afvist, også selv om begge har bekræftet, at der vil være terror-trusler mod EM, og selv om både amerikanske og engelske myndigheder i deres rejsevejledninger til Frankrig har advaret om terror-trusler.
Da DR besøgte den parisiske fanzone onsdag, var man stadig i gang med forberedelserne. Hvor man som fan tidligere bare kunne være tilstede i en åben fanzone, er der nu adgangskontrol, id-check og massive sikkerhedsforanstaltninger foran indgangene, hvor jern-barrierer skal sørge for et bedre overblik over masserne.
- Vi vil være her i fanzonen til åbningskampen, siger Renato de Barros Santos, der sammen med sin kone er kommet til Paris fra San Paulo i Brasilien, og som DR møder ved fanzonen.
- Vi er ikke bange, men det er ikke særligt rart at gå rundt i gaderne og se tunge våben og militær, siger Santos, der er iført en spansk landsholdstrøje, mens hans kone, Debora, tilføjer:
- Han er mere bange, end jeg er. På et tidspunkt hørte vi mange sirener, og så blev Renato nervøs og ville finde ud af, hvad der var sket. Jeg er ikke bange, hvorfor skulle jeg være det? spørger hun.
De kysser stadig
Det spørgsmål har de 2,5 millioner fodboldfans, der kommer til Frankrig den næste måned, også stillet. Det samme har pariserne spurgt. Svaret har været tydeligt; de har vendt frygten ryggen, de snakker ikke mere om den. De snakker i stedet om fodbold, om fest og om livet.
Derfor kysser de stadig i Paris. Det gør de foran Bataclan, og det gør de på græsset foran Eiffeltårnet, hvor DR møder parret Michel Demarez og Sarah Gérard blandt tusinder af turister og fodboldfans.
- Vi ser ikke meget fodbold. Men vi holder selvfølgelig med det franske hold, og det vil skabe en stor fest, hvis de vinder. For os er det ligemeget, hvem der vinder EM, bare det bliver en fest. Vi franskmænd elsker at feste.