Søndag er det finaledag ved EM i fodbold. Derfor er det tid til at gøre status over, hvilke spillere der har været slutrundens bedste.
Selvom det havde været sjovt med uenighed, så er DR Sportens eksperter enige om, at særligt én spiller har været bedre end alle andre.
5. Dimitri Payet, Frankrig
Var EM's bedste spiller under i gruppespillet, men er siden faldet en smule i niveau. Blev seneste skiftet ud med 20 minutter tilbage af semifinalen mod Tyskland.
4. Cristiano Ronaldo, Portugal
Lavede et forrygende mål i semifinalen og har som anfører ført Portugal i EM-finalen for kun anden gang i landets historie.
3. Gareth Bale, Wales
Inden EM havde de færreste nok peget på Wales' som semifinalist, men blandt andet takket være en imponerende slutrunde af Gareth Bale, nåede landet langt.
2. Toni Kroos, Tyskland
Har hele turneringen været bindeleddet på den tyske midtbane, men kunne ikke stille noget op mod et stærkt spillende fransk hold i semifinalen.
1. Antoine Griezmann, Frankrig
Samtlige eksperter har Antoine Griezmann som EM's bedste spiller, og det er ikke uden grund. Med sine seks mål i turneringen, er han den første siden Michel Platini i 1984, der har scoret mere end fem mål i en EM-turnering.