England skal på jagt efter en ny landstræner til landets fodboldlandshold.
Mandag aften meddeler Roy Hodgson, at han stopper som landstræner efter 1-2-nederlaget til Island i EM-ottendedelsfinalen.
- Min kontrakt ville udløbe efter denne turnering under alle omstændigheder.
- Jeg ville have elsket at være blevet et år eller to mere, men nu er det tid til, at en anden overtager den her gruppe af spillere, sagde Roy Hodgson på et pressemøde efter kampen.
Roy Hodgson blev udpeget som engelsk landstræner kort før EM i 2012, men han nåede ikke at skabe store resultater i sine tre slutrunder i spidsen for England.
Tidligere i karrieren har Roy Hodgson blandt andet trænet Liverpool og FC København.