- Der var engang, det var svært at få de unge hertil. Det er blevet nemmere, for nu har vi denne her.
Hæftet lander på bordet med en høj lyd. Direktøren for Le Havre, Arnaud Tanguy, har lagt bevismaterialet foran DR’s udsendte.
Det er nærmere et kompendium end et hæfte, der ligger på bordet i det lille, varme kontor. ”Havre Athletic Club: Official supplier of top football players”, står der på forsiden af den 30 siders lange skrivelse.
Og den er fyldt med navne på franske fodboldstjerner og deres karriereforløb. Ét klubnavn er dog fælles for dem alle, under kategorien ’ungdomsakademi’.
De har alle har været igennem ungdomsakademiet i Le Havre. Alle har de forladt deres forældre som 13-årige og håbefulde draget til Normandiet, hvor Le Havres ungdomsakademi har udklækket bemærkelsesværdigt mange store navne:
Spillere som Paul Pogba, Dimitri Payet, Steve Mandana og Lassana Diarra (blev skadet inden EM, red.) er alle Le Havre-produkter, der er i Frankrigs EM-trup.
Derudover er det navne som Riyad Mahrez, Benjamin Mendy, Souleymane Diawara, Florent Sinama-Pongolle, Ibrahim Ba, Jean-Alain Boumsong, Vikash Dhorasoo, Pascal Chimbonda, Olivier N’Tcham, Mamadou Niang, Carlos Kameni, Charles N’Zogbia og mange flere, som der ikke er plads til her.
Alle spillere, der er blevet opdraget i Le Havres ungdomsakademi, og alle, som har fået en international karriere på landshold og klubhold. I en testkamp mod Holland i marts var der eksempelvis fire spillere fra Le Havres akademi i Frankrigs startopstilling.
Et lysende eksempel på det ungdomsarbejde, de franske klubber generelt set udfører, og som er i europæisk topklasse på ungdomssiden. Og som gør, at Frankrig kan mønstre et landshold med så meget talent, at det står på tærsklen til at erobre EM-trofæet.
Dét er det store billede af fransk talentudvikling. Men det er ude i de små dele af fransk fodboldliv, at det begynder. Det er her, spirerne til det, vi skal se det ultimative produkt af søndag på Stade de France, bliver lagt, og det er derfor, DR er taget til Le Havre.
For at finde den lille hemmelighed i det store billede.
- Hemmeligheden? Jo, vi har en hemmelighed, men det er vores, smiler Le Havre-direktør Arnaud Tanguy på DR’s spørgsmål om, hvordan anden-divisionsklubben Le Havre formår at udklække så mange store stjerner.
Her boede Pogba
Der er helt mørkt og helt stille på gangene. Det er sommerferie, og alle spillerne er hjemme hos deres familier. Dørene til værelserne er låst, men DR’s rundviser fra Le Havres stab, Yann Montaigne, åbner døren og peger ind på et værelse: ”Det var her Paul Pogba boede”, konstaterer han nøgternt.
Vi er i på toppen af byen Le Havre i det nordvestlige Frankrig. Vi er helt oppe på en klippe i det kvarter, som Le Havres akademi er placeret i, og hvor udsigten til havnen, der er Frankrigs næststørste, og til selve byen er en visuel perle.
Det er akademiets gamle bygninger ikke. Heller ikke det slidte, historiske stadion, Stade de la Cavée Verte, der ligger op ad bygningerne, og som blev brugt ved VM i 1938. Fra nogle af de unges værelser er der udsigt til banen, hvor de ældste årgange spiller deres kampe.
Le Havre giver normalt ikke rundvisninger på deres akademi, men på grund af ferien har DR fået lov til at se de lokaler, hvor Pogba, Payet, Diarra, Boumsong, Pongolle, Mahrez og alle de andre i deres unge år boede, mens de blev formet som spillere og mennesker.
Bygninger, der huser en restaurant, fitnesscenter, to hyggerum, lægeklinik, forældreværelse og adskillige kontorer, hvor syv fuldtidstrænere, undervisningsplanlæggere, scouts, analytikere og anden stab sidder. Alt sammen rammet ind af tre fodboldbaner.
Der bor 50 unge spillere mellem 13 og 18 år på Le Havres ungdomsakademi, og de kommer fra hele Frankrig. De unge bor på værelserne to og to sammen, værelserne bliver større, jo ældre du bliver, og der er to fløje i bygningen: En til børn mellem 13-15 år, og en anden, hvor de 15-17-årige bor.
Døren mellem de to fløje er låst, og man må ikke gå ind til hinanden. Til de 18-årige forsøger man at finde lejligheder ude i byen.
- De går i skole hver dag her i byen. Vi lægger meget vægt på alt det udenom fodbolden, hvilket er en af årsagerne til vores succes, siger Yann Montaigne og fortsætter.
- Spillerne har tre områder, de bliver oplært i. Den ene er fodbolden, den anden er skolen, og den tredje er medborgerskab, hvor de lærer om at være et menneske i det franske samfund. Det er vigtigere for os at udvikle individer frem for fodboldspillere siger han.
- I slutningen af året har vi en konkurrence for hver årgang. Den spiller, der har været bedst i alle tre ting – fodbold, skole, medborgerskab – vinder en pokal, siger han og afviser med et smil at svare på, hvor mange pokaler mon Pogba vandt.
Han fortsætter med at fortælle om akademiets strategi udenfor banen.
- Vi gør meget ud af, at de unge ud over fodbolden skal blive gode borgere i samfundet og gode mennesker i livet. Det sker gennem uddannelse, men også ved samtaler med dem. Og så skal de være aktive og tage ansvar i forhold til lokalsamfundet, siger han.
- I faget medborgerskab skal de eksempelvis hjælpe lokalsamfundet, rydde op på gader og hjælpe til, hvor der kan være behov for det. Desuden får de i samme fag en indføring i kultur, hvor de kan vælge at lære om med musik, dans, film, teater, siger han.
- Det handler meget af vores succes om. At opdrage dem til at blive hele og gode mennesker. Det bruger vi meget tid på, fordi det hænger sammen med at være en god fodboldspiller, og det er afgørende - synes vi- for at få succes i livet som fodboldspiller, siger Montaigne.
At Le Havre mener dét med, at det ikke er nok at kunne noget på banen, illustreres meget godt af, at Dimitri Payet, der kom til Le Havre som 12-årig fra øen Reunion i det Indiske Ocean, blev sat på porten af klubben fire år efter som 16-årig.
Han levede ikke op til forventningerne udenfor banen.
En anderledes fortælling
Det er ikke, fordi andre franske klubber ikke hopper højt på talent-trampolinen. Fransk fodbold satser i disse år mange ressourcer på talentudviklingen, og det nationale forbund, FFF, kan dårligt følge med i talenteksplosionen i forhold til deres ungdomslandshold.
Men alligevel skiller Le Havre sig ud. Ifølge en optælling i L’Equipe har klubbens ungdomsakademi leveret 13 A-landsholdspillere og 17 til andre landes landshold, mens 40 spillere herfra har etableret sig i den franske bedste liga eller bedre ligaer i Europa.
Til forskel har giganterne fra Paris Saint-Germain leveret seks A-landsholdsspillere, 27 til andre landshold og 46 til Ligue 1 eller bedre ligaer. Og Le Havre er altså en klub, der har fristet en tilværelse i den næstbedste række i lang tid og stadig gør det.
- Vi er ikke Paris, og vi har ikke i nærheden af de samme økonomiske midler som PSG og andre klubber. Men i forhold til vores ungdomsakademi, og hvad vi producerer af spillere, burde vi ligge i den bedste række, siger Le Havre-direktøren Arnaud Tanguy og kigger ud ad vinduet på sit kontor.
10 km fra akademiet, lidt udenfor Le Havre, ligger de professionelles træningsanlæg. Ud ad vinduet kan direktøren se den tidligere amerikanske og egyptiske landstræner, Bob Bradley, lede sine tropper på træningsbanen.
- Men vi har noget andet, noget anderledes; en anden fortælling, en anden historie. Alle spillere, der har været på akademiet her, har noget specielt herfra og kan fortælle den samme historie, siger han og fortsætter.
- Vi skaber noget andet med og for spillerne her. Det handler ikke kun om fodbold, det er meget mere end det. Det handler også om at uddanne mennesker. Mænd. Vi får dem jo ind, når de er børn, og det er meget hårdt for dem. De vokser op her uden deres forældre, så det er vores ansvar at opdrage dem, siger han.
- Det ansvar er vi meget bevidste om. Vores trænere og lærere gør meget ud af det, og vi lægger vægt på klubbens og byens dna, hvilket passer godt med, at alle vores ungdomstrænere er fra Le Havre, siger Tanguy.
Le Havre henter potentielle spillere tidligt, ligesom de øvrige klubber i Frankrig gør, og klubben har tre områder, de scouter i: Normandiet, Paris og Reunion, hvor Payet og Pongolle blev fundet.
- Vi har fire scouts, som kun kigger på børn, og så har vi et samarbejde med mange trænere i de tre områder. Vi er måske ikke overalt, men det er tæt på. I Paris har vi endnu flere scouts end vores fire faste. De kender området, de ved, hvordan man skal arbejde med spillerne i de hårde ghetto-områder, og de ved, hvordan man skal tale med dem og deres forældre, siger direktøren og nævner, at det var sådan man fandt Paul Pogba.
- Jeg tror, at forbindelserne med trænerne rundt omkring i det nordlige Frankrig, og især i Paris, er meget vigtigt. Men det vigtigste i forhold til scoutingen er jo at være dér, før de andre. At kende og tale med spillerne før alle andre. Det er nøglen, og det er vi gode til.
Bobs erfaring
Så gode, at der sidste år var syv spillere i Bob Bradleys trup, som var fra eget akademi. En af disse, Lys Mousset, født og opvokset i Le Havre, blev solgt til Bournemouth, en uge inden DR besøger Le Havre, for syv millioner euro. Det er klubrekord, hvilket fortæller alt om, hvor lidt Le Havre solgte Pogba for til Manchester United.
- Det er vilkårene, det må vi acceptere. Men det er et problem. Le Havre skal udvikles til at blive en så stor klub, at vi kan beholde de spillere, vi selv producerer, siger cheftræner Bob Bradely til DR.
Han har været i klubben siden november sidste år, og han var tæt på at bringe klubben til oprykning. Le Havre var kun ét mål fra at sikre sig en af oprykningspladserne.
- Jeg har fundet ud af, at folk i denne klub altid har forstået vigtigheden af arbejdet med akademiet. At bringe nyt talent ind. Og så måske det vigtigste: at arbejde med de unge, ikke kun på banen, men også udenfor banen. At lære dem gode værdier, siger Bradley.
- Alle leder efter hemmeligheden ved akademier. Men nogle gange er det ikke noget, man kan finde i en manual. Men min erfaring siger mig, at det handler om de mennesker, der er i akademiet. De ansvarliges erfaring, siger amerikaneren og fortsætter.
- Så når de unge kommer, vil den erfaring, de bliver mødt med, sende dem i den rette retning i forhold til, hvordan de skal agere for at blive en professionel fodboldspiller. Og selv når trænerne presser dem og er hårde ved dem, vil de kunne se, at det er for at skabe bedre spillere og bedre mennesker, siger Bob Bradley.
Han har stået i spidsen for mange klubber, blandt andet norske Stabæk, og han slår fast, at der er ingen opskrift på godt ungdomsarbejde.
- Man kan ikke sætte det på formel. Der er forskelle hele vejen rundt. Der er klubber med store scouting-systemer, og som bringer spillere ind fra alle områder i landet eller fra en anden verdensdel. Og så er der klubber, som Bilbao, der fokuserer på spillere fra sin egen region, siger han.
- Enhver klub skal stille sig selv spørgsmålene: Hvem er vi? Hvad er vores mål? Værdier? Og så skal man have folk, der kan forløse disse svar. Stolte af EM-trofæ.
Det har Le Havre i deres ungdomsakademi.
Mickaël Bunuel, der lige nu er analytiker for Bradley, og A-licens-træner Johann Louvel, som er leder af ungdomsakademiet, har været i akademiet i længst tid og er de fremmeste eksponenter for den kultur og dna, Le Havre står for, og som man forsøger at indpode i de unge spillere.
Og så kan de fortælle anekdoter om de største stjerner.
- Pogba så altid Champions League og sagde altid, at han ville komme til at spille CL en dag, har Louvel tidligere fortalt.
- Vi er egentlig bare et skridt i spillernes liv. Det største skridt skal de selv tage. Vi vil ikke tage æren for noget, hvis Frankrig vinder EM, men hvis Pogba vinder guld med Frankrig, vil vi smile og føle os stolte, siger han.
Og selv om Poul Pogba, Dimitri Payet, Steve Mandana og Lassana Diarra og alle de andre hænger i billeder og rammer overalt i akademiet, er det fremtiden, det handler om. De stille gange på akademiet vil vrimle med børn og unge spillere fra 15. juli, hvor akademiets opstart begynder.
Den eneste spiller på akademiet på dagen for DR’s besøg er Robin Lapert. Han bruger sommeren på at træne og holde sig i god form. Han er 18 år og bor ude i byen efter at have boet på akademiet.
- Når man ser billederne inde på væggene, bliver man inspireret. Også af at se spillerne til EM, siger han og nævner Laurent Koscielny som sit idol, fordi han selv er midterforsvarer.
Han er under kontrakt og bliver betalt hver måned af klubben, der også har hjulpet ham med uddannelse.
- Jeg har haft mine forældre tæt på i området, men for dem, der kommer langvejs fra, er det hårdt. Men vi hjælper alle sammen hinanden, siger Robin Lapert.
- Alle, der har spillet her i akademiet, har et specielt venskab, og jeg så, at Pogba i en artikel inden semfinalen fortalte, at Le Havres akademi havde betydet alt for ham, siger Lapert smilende.