FCK's Zlatan-look-a-like snyder svensk avis

FC Københavns forsvarsspiller Erik Johansson har store fysiske ligheder med Zlatan Ibrahimovic. Dette afstedkom en anderledes svensk avisforside.

(© Scanpix)

De svenske medier er ude efter Zlatan Ibrahimovic.

Holdets absolutte superstjerne leverede i nederlaget mod Italien endnu en halvanonym indsats og valgte efterfølgende at boykotte flere af de svenske medier.

Dagens Nyheter bringer derfor lørdag en forside med den dobbelttydige rubrik: 'Zlatan må komme ind i kampen'.

I avisens første oplag er forsiden dækket af et billede, der fylder det meste af siden. Billedteksten siger: 'Sveriges anfører Zlatan Ibrahimovic nedtrykt efter fredagens 1-0-nederlaget ved EM'.

Billedredaktøren har ganske givet haft en travl morgen, for der er et problem med billedet.

Det forestiller nemlig ikke Zlatan Ibrahimovic, men derimod FC Københavns svenske landsholdsforsvarer Erik Johansson.

Dette fangede en opmærksom kommentator fra en konkurrerende tv-station.

https://twitter.com/ThomasKTV2/status/744094337777156096

Og man kan næsten kun have medlidenhed med den ansvarlige på den svenske avis for det er nærmest kun 3-tallet på trøjen, der gør det muligt at skelne mellem de to svenske landsholdsspillere.

Dagens Nyheder har efterfølgende været ude og beklage miseren.

https://twitter.com/dagensnyheter/status/744087327409045504

Sverige har 1 point efter de første opgør og er derfor presset til at slå Belgien, når de nationer mødes på onsdag.