Albanien og Tyrkiet er ude af EM – med mindre…

Den albanske og tyrkiske EM-skæbne ligger i hænderne på et par andre nationer.

Tirsdag aften fik Tyrkiet sin første sejr ved EM. Og det var en ualmindeligt vital en af slagsen. Med en velspillende Emre Mor fra start vandt Tyrkiet 2-0 over Tjekkiet, og det rykker en del ved det indviklede regnskab om treerne ved EM.

Der er seks EM-grupper, og de fire bedste treere går videre til 1/8-finalerne. Tyrkiet tomålssejr betyder, at tyrkerne kravler over Albanien i regnestykket, selvom de to hold har samme målscoreforskel. Tyrkiet har scoret et mål mere end albanerne.

Dermed er Albanien og Tyrkiet afhængige af resultaterne i de to sidste gruppers afsluttende kampe, hvis de skal booke billet til knockout-fasen ved EM. DR Sporten har kigget på, hvad der skal til, for at Albanien kan juble.

Gruppe F: Ungarn – Portugal

Portugal har ikke været imponerende ved EM indtil videre, og Cristiano Ronaldo og kompagni ligger derfor nummer tre i gruppe F, inden man spiller sidste kamp mod Ungarn onsdag aften. Får Portugal point, går de forbi Albanien og Tyrkiet i regnskabet.

Gruppe F: Island – Østrig

Island har derimod været en positiv overraskelse ved EM. Vores venner fra nord har spillede tætte kampe mod større nationer og står nu med muligheden for avancement inden sidste kamp mod Østrig, der også stadig kan nå det. Får Island point, bliver de treer i gruppen og går forbi Albanien og Tyrkiet i regnskabet. Taber Island, går Østrig forbi Albanien og Tyrkiet i regnskabet.

Gruppe E: Italien – Irland

Italien kan blive det eneste hold, der går gennem gruppespillet med lutter sejre. Onsdag aften gælder det Irland, der er pisket til en sejr, hvis man vil med, hvor det bliver rigtig sjovt. Vinder Irland, går de forbi Albanien og Tyrkiet i regnskabet.

Gruppe E: Sverige – Belgien

Sverige har skuffet ved EM. Det må man bare indrømme. Danmarks banemænd har ikke fået løftet spillet, og Zlatan Ibrahimovic har ikke vist sit sædvanligt høje niveau. Det efterlader svenskerne med pistolen for panden, for der kræves sejr mod Belgien, hvis ikke EM skal være slut. Vinder Sverige, går de forbi Albanien og Tyrkiet i regnskabet.

Bundlinjen er altså, at Albanien har brug for nederlag til Portugal, mens Irland og Sverige samtidig ikke må vinde. Tyrkiet har derimod en livline mere; de kan nemlig leve med, at enkelt resultat ikke flasker sig.

Her er stillingen blandt treerne inden onsdagens sidste fire gruppekampe: 1. Slovakiet, 4 point, 3-3 2. Nordirland, 3 point, 2-2 3. Tyrkiet, 3 point, 2-4 4. Albanien, 3 point, 1-3 5. Portugal, 2 point, 1-1 6. Sverige, 1 point, 1-2